Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Se billederne: Her åbner ny stor bar med minigolfbaner i Indre By

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Elsker du at gå ud med dine venner og få lækre cocktails, spise god mad og samtidig være fælles om en aktivitet?

Så kan du nu kombinere alle tre ting i hjertet København.

I weekenden åbner nemlig byens nyeste minigolfbar, og du er inviteret med til åbningen.

Få et smugkig på den nye bar her.

14 hullers minigolfbane og flere cocktailbarer

Lørdag den 20. april genåbner den ikoniske Boltens Gård.

Det bliver under navnet Camping, som slår dørene op til en 14 hullers indendørs minigolfbane med to cocktailbarer og en ølbar, fordelt på to etager samt i Boltens Gårds urbane gårdhave.

I hjørnet på stueplan finder du en lille luge, hvor der serveres New York Style Pizza udviklet af køkkenchefen fra det prisbelønnede Pizzeria Luca.

Mange Københavnere kender måske Camping fra Kødbyen, hvor det populære koncept har ligget siden 2021.

I Boltens Gård er oplevelsen bl.a. udviklet med en spejlbane og to interaktive minigolfbaner eller såkaldte laser-baner.

”Det har været vigtigt for at skabe to forskellige Camping oplevelser i København, så der både er grunde til at besøge Boltens Gård og Kødbyen.

Kødbyen bliver i øvrigt snart forsynet med to karaoke rum, som vil give vores gæster nye muligheder for sjove oplevelser, på en aften i byen,” siger Helena Small, som er ansvarlig for Camping i både København, Århus og Malmö.

Gratis Heineken og pizzaslice til alle på åbningsdagen

Åbningen i Boltens Gård bliver skudt i gang med et brag af en fest lørdag den 20. april fra kl. 12 til midnat.

Alle der booker eller kigger forbi vil få en øl og et pizza slice på huset og har mulighed for at opleve de 14 nye baner som nogen af de allerførste. 

”Camping handler om at få skuldrene ned og have det sjovt.

Det er en stor bar med masser af glade mennesker, gode drinks og gode oplevelser,”, fortæller Helena Small.

“Vi elsker hvad minigolf gør ved folk, uanset hvor vi møder vores gæster. Det tager de fleste tilbage til en tid uden bekymringer – og det er præcis den følelse vi gerne vil skabe og som giver den helt unikke atmosfære du altid vil møde på Camping.”

Vil du være sikker på din tee-time så book nedenfor, ellers bare ’drop-in’ som på enhver anden bar, så finder de plads til jer. 

BOOK PLADS ONLINE HER.

De generelle åbningstider på Camping i Boltens Gård bliver mandag-onsdag fra kl. 15-23, torsdag fra kl. 15-00 samt fredag og lørdag 12-00.

Hvad: Åbningsfest af Camping Boltens Gård
Hvor: Boltens Gård, Indre By
Hvornår: Lørdag d. 20 april fra kl. 12-00

Del artikel

Andre læser også