Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mere gratis sommerbio: Se Grease og 6 andre fede film i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Husker du Zulu Sommerbio?

Det populære filmkoncept tiltrak sommer efter sommer massevis af københavnere til gratis film-events i bl.a. Fælledparken og på Kvægtorvet.

Desværre afholdes arrangementerne ikke længere, men der er alligevel mulighed for at se film under åben himmel flere steder i byen – endda uden at det koster en krone.

For få dage siden fortalte vi her på MigogKbh, at der er gratis filmvisninger på Skjolds Plads på Nørrebro.

Også i Tivoli er der filmklassikere under åben himmel på Plænen. Her skal der dog betales entré.

Nu er vi faldet over endnu en række gratis filmarrangementer, som vi vil dele med dig.

Film hele sommeren

Ved Tunnelfabrikken i Nordhavn afholder Odds and Ends syv gratis events i løbet af sommeren, og også her er der klassikere på plakaten.

Der lægges ud torsdag 13. juli med Erik Ballings gode, gamle “Midt om natten” fra 1984, og en uge senere kan du se John Travolta og Olivia Newton-John give den gas som Danny og Sandy i “Grease”.

Torsdag 27. juli er det “8 mile”, der vises, og så kan du – lige som i Tivoli – se Susanne Biers “Den eneste ene” torsdag 3. august.

De efterfølgende torsdage kan du se Dr. Dres “Up in smoke tour” samt “De skrigende halse” og “Buena Vista Social Club”.

Der er gratis entré til alle filmvisningerne, og skulle det blive regnvejr, er der ingen grund til at fortvivle, for så rykkes sommerbiografen blot indenfor.

Alle syv film-events begynder klokken 19.30.

Vær opmærksom på, at mad og drikke ikke må medbringes, men kan købes på stedet.

Se mere på Facebook.

Hvad: Gratis filmvisninger
Hvor: Odds and Ends, Oceanvej 1, Nordhavn
Hvornår: Torsdage fra 13. juli til 24. august 2023

Del artikel

Andre læser også