Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se listen: 10 ting vi glæder os til i København i 2021

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: GoBoat Facebook
Foto: GoBoat Facebook

2020 går på hæld – et år, der blev, som ingen af os havde forudset.

Lige om hjørnet venter 2021 med forhåbentlig masser af oplevelser i København at se frem til.

Vi krydser fingre for og håber på, at byen atter kommer til at ligne sig selv, og at vi igen kan gøre alt det, vi elsker.

Her er 10 ting, som vi på MigogKbh-redaktionen ser frem til i 2021.

1. EM i fodbold

Til sommer bliver der endelig fodboldfest i byen, og vi glæder os helt ustyrligt til at heppe på det danske landshold under EM.

Europamesterskabet fløjtes i gang 11. juni, og 12. juni skal Danmark i aktion mod Finland.

Foto: PR, Restaurant Basso

2. At spise ude igen

Vi er helt sikkert ikke de eneste madglade københavnere, der har savnet at spise på byens restauranter, mens de har været lukket på grund af corona-pandemien.

Nu kan vi slet ikke vente til, at København atter begynder at vende tilbage til sin gamle livlige atmosfære, og vi igen kan nyde god mad, godt selskab og god stemning på byens mange fantastiske spisesteder.

Foto: GoBoat Facebook

3. Sommer i byen

Sommer i København er noget helt specielt.

Vi glæder os til at hoppe i havnebadet på en varm sommerdag, sejle rundt med vennerne på kanalerne, slikke solskin i Kongens Have, spise is på kajkanten… Ja, vi kunne blive ved. Sommeren kan ganske enkelt ikke komme hurtigt nok!

Foto: PR, Copenhagen Pride

4. World Pride

Det bliver en farverig fest ud over det sædvanlige, når København danner rammen om World Pride fra 12. til 22. august 2021.

Forvent masser af kærlighed og folk fra nær og fjern!

Foto: PR

5. Koncerter

Vi savner musikken efter et år med et meget begrænset antal koncerter.

I 2021 satser vi stærkt på at danse på Plænen til Fredagsrock i Tivoli, vrikke med hofterne til Elton John i Royal Arena og opdage ny musik på byens små spillesteder.

6. Vielser i det fri

Københavns Kommune har for nylig tilføjet nye datoer og lokationer til konceptet “Vie i det fri”, hvor man kan blive gift på blandt andet Cirkelbroen under EM i fodbold, foran Operaen eller på balkonen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Vi er vilde med konceptet og krydser fingre for, at vi bliver inviteret til vielse på et af de smukke steder i byen – og ellers må vi jo bare tage til globryllup!

Læs mere om “Vie i det fri” her.

7. Nyt madmarked

Ultimo marts 2021 bliver Toldboden forvandlet til et helt nyt streetfood-marked drevet af syv selvstændige kokke.

Så skal der smovses gademad med en af byens allerbedste udsigter!

Læs mere om det nye Toldboden her.

Snedronningen i Tivoli
Foto: PR, Tivoli

8. Meget mere kultur

Vi skal besøge teatre, biografer og museer i massevis for at suge til os af liv, kreativitet og inspiration, når kulturlivet åbner igen, for vi er i den grad i underskud af kulturelle indtryk.

Der er mange forestillinger og udstillinger at se frem til – blandt andet Det Kongelige Teaters “Hobbitten” i Dyrehaven og “SAS Royal Hotel” på Dansk Arkitektur Center.

 

Open-air biograf på taget af Cinemateket. Foto: PR, Rambøll Danmark

9. Ny rooftop-biograf midt i byen

En 1.500 m² filmtematiseret rooftop med biograf og udsigt ud over Kongens Have er uden tvivl noget at glæde sig til!

Cinemateket har vilde planer for deres kommende tagterrassen, og vi er spændte på at se resultatet.

Læs mere om Filminstituttets nye rooftop her.

Foto: PR

10. Festivaler

Vi krydser alle vores fingre og håber inderligt på, at det igen bliver festivaltid i 2021, for vi længes efter Roskilde, Distortion, Jazz Festival, Musik i Lejet og meget mere.

Vi håber, at se jer til dans og fest i smatten, på asfalten og i sandet!

Del artikel

Andre læser også