Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Magisk oplevelse i dag: Se stort luciaoptog i kajakker på vandet

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

I dag er ikke en helt almindelig tirsdag.

Det er nemlig luciadag. Dagen, hvor lysende optog snor sig gennem byen, og man mindes den kristne helgen Santa Lucia, som led martyrdøden og har helgendag.

Samtidig er det dagen, hvor en af Københavns nyere juletraditioner vender tilbage, og det skal opleves!

I eftermiddag sejler kajakker og roere pyntet med lys og julepynt gennem byens kanaler i et stort luciaoptog, og det imponerende syn er blevet lidt af et tilløbsstykke og har flere gange tiltrukket flere tusinde mennesker, som har nydt det flotte syn fra kajkanten.

Følg med rundt langs kanalerne

Luciaoptoget i kajakker sejlede første gang gennem Københavns Havn i 2006, og siden da har det vokset sig større år for år.

Traditionen tro kommerdet sejlende juleoptog også denne luciadag til at sætte i gang fra Kajakhotellet ved Kalvebod Bølge, og herfra går turen til Kayak Bar, Nyhavn, Christianshavn og Højbro Plads.

Det er ganske gratis at opleve det store optog af kajakker, og med de mange nye broer i inderhavnen er det muligt at følge med rundt på gåben langs ruten.

Program

Kl. 16.30 Afgang fra Kajakhotellet – Kalvebod Bølge
Kl. 17.00 Fælles samling ved Kayak Bar
Kl. 17.15 Luciasang – Nyhavn
Kl. 17.45 Luciasang – Christianshavn
Kl. 18.15 Luciasang – Højbro Plads
Kl. 18.30 Slut ved Kayak Bar
Kl. 19.30 Slut ved Kajakhotellet – Kalvebod Bølge

Vil du selv være med i luciaoptoget, er der også mulighed for det, og har du ikke din egen kajak, kan du leje en.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Lucia i Kajak
Hvor: Københavns kanaler
Hvornår: Tirsdag 13. december 2022

Del artikel

Andre læser også