Sommerudflugt til søs: Tag den smukke tur langs Guldkysten på vandet
Er du også klar til en masse nye oplevelser i det danske sommerland i år?
Så er her endnu én til listen.
Sundbusserne sejler nemlig igen i år ruten København-Helsingør, hvor du kan nyde den smukke udsigt langs Strandvejen til søs.
Guldkysten fra søsiden
Den nye rute, der vil have tre daglige afgange fra henholdsvis København og Helsingør, er lige åbnet for sommerfriske gæster.
“Hvad enten du er børnefamilie, voksen, der elsker et aktivt liv eller 65+ med hang til forkælelse og eventyr, bugner både Helsingør og København af oplevelser.
Med katamaran Lea Elisabeth starter oplevelsen allerede fra det øjeblik, du går ombord.
Vi kommer ret tæt på kysten, så man kan nyde synet af kyststrækningen nord for København, imens vi tilbagelægger strækningen,” siger Hans Froholdt, direktør på Sundbusserne.
Ruten er tænkt som en unik og ekstra oplevelse, når man vælger at skulle opleve henholdsvis København og Helsingør i ferien, men også pendlerne er velkomne til at få en frisk og anderledes start på arbejdsdagen.
Sundbusserne sejler alle ugens dage, og turen tager 80 minutter hver vej.
Hvad: Sejl med Sundbusserne mellem Helsingør og København
Hvor: Afgang fra Toldboden og centrum af Helsingør
Hvornår: Alle ugens dage
Hvor meget: Prisen er 125 kr. for voksne og 60 kroner for børn (børn under 3 år er gratis)
Hvordan: Se sejlplanen og reserver plads lige her