Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sexy omelette: Mesterkok inviterer til særlig pop-up brunch

Af André Bentsen
Foto: PR
Foto: PR

Søndag den 30. november afholder 1 Hotel Copenhagen deres første Back to Back brunch i PÆRE i samarbejde med Mati Pichi, der er mest kendt for den æggeknusende mesterkok fra brunchfavoritten, Amator, og Patrik Rolf fra April Coffee.

1 Hotel Copenhagen kalder selv begivenheden for en helt særlig brunchoplevelse, når Pære lægger rum til hotellets første Back to Back brunch.

Det er et nyt pop up-format, der bringer københavnske madprofiler sammen om sæsoner, håndværk og lokale fællesskaber.

Bag menuen står Mati Pichi fra Amator, kendt for sine perfekt foldede omeletter og sin enkle, sæsonstyrede madfilosofi, sammen med Patrik Rolf fra April Coffee, hotellets faste kaffepartner.

En brunch, der samler byen

Ifølge 1 Hotel Copenhagen handler initiativet om at skabe oplevelser, der vokser direkte ud af København.
“Vi er optaget af at skabe øjeblikke, der samler både naboer og gæster. Oplevelser, der er rodfæstet i byen og formet af de mennesker, der definerer den,” siger 1 Hotel Copenhagen.


“Ved at invitere to af Københavns mest respekterede kulinariske stemmer fejrer vi det håndværk, den kreativitet og den særlige ånd, som gør byen helt unik,” fortsætter de.

Brunchen er samtidig startskuddet på en ny serie af events i Pære, hvor lokale aktører inviteres ind til samarbejder, der kun kan ske i København.
“Back to Back brunch markerer begyndelsen på nye samlinger, hvor byens mest betænksomme madskabere og talenter sammen skaber noget særligt. Noget sæsonpræget, samarbejdende og forankret i vores community,” oplyser arrangørerne.

Kun denne ene dag

Søndag bliver første – og foreløbig eneste – gang, hvor Mati Pichis signaturkøkken møder April Coffees præcise kaffehåndværk.
“Det er en éndagsoplevelse mellem to københavnske favoritter,” siger 1 Hotel Copenhagen.
“Gæsterne får en brunch, der kun findes her og nu. Skabt af eksperter og forankret i sæsonen, i nærværet og i glæden ved at dele noget særligt.”

Hvad venter gæsterne?

Pichis menu er kurateret specifikt til dagen, og ifølge hotellet bliver der tale om enkel, omhyggelig og råvarefokuseret mad.
“Mati overtager Pære med en morgenmenu, der afspejler hans stil: simple greb, kvalitet i hver detalje og en respekt for sæsonen,” lyder det.

April Coffee står for en række bryg, der matcher de enkelte retter.
“April Coffee hælder deres fineste bryg, udvalgt for at fremhæve både smagene i maden og kaffens naturlige karakter,” fortæller hotellet.

Menuen
Back to Back brunch – 125 kr.
Sexy Omelette
Cadence Bread & Butter
April Filter Coffee

Tilvalg:
Pink Radicchio Salad
April espresso, filter og pour-over

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.