Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guide til Pilestræde: 11 lækre butikker du skal besøge

Af Sine Bindslev
Pilestræde. Foto: Sine Bindslev Caspersen
Pilestræde. Foto: Sine Bindslev Caspersen

Denne guide er præsenteret i samarbejde med Shaping New Tomorrow – Se deres nyheder her

Skal du på shopping i hovedstaden, og har du allerede gennemført Strøget flere gange, er det nu, du skal søge mod Københavns gamle, snoede og snævre gader.

Her er Pilestræde en populær shoppegade, som tilbyder noget for et hvert køn og prisniveau.

Du vil højst sandsynlig komme hjem med et stykke dansk design, da gaden er én stor samling af danske og skandinaviske brands og butikker.

Vi har samlet 11 butikker, som du skal besøge, når du bevæger dig ned i hyggelige Pilestræde.

Han Kjøbenhavn i Pilestræde. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Han Kjøbenhavn

I midten af Pilestræde ligger det danske tøj- og accessories-brand Han Kjøbenhavn, som er kendt for deres skulpturelle og markante styles til både mænd og kvinder.

Butikken har en international vibe, som kombinerer kunst og kultur i ét rum.

Du træder nemlig ind i et dunkelt, aflangt lokale med rap i højtalerne og vægge, der fungerer som digitale skærme, hvor billeder af bølgende flammer giver dig lyst til at udforske butikken.

Se mere på hankjoebenhavn.dk

Hvad: Han Kjøbenhavn
Hvor: Pilestræde 30, 1112 Kbh K.

Axel Arigato. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Axel Arigato

Selvom du måske ikke er på udkig efter eksklusive sneakers eller oversized hoodies, kan vi alligevel anbefale at besøge Axel Arigatos enorme flagshipstore, når du befinder dig i Pilestræde.

Butikken fungerer nemlig også som galleri og event-space, hvor sko og tøj er udstillet omkring finurlig og kreativ installationskunst, som er dragende at kigge på og helt sikkert også godt indhold til din Instagram-profil.

Hvad: Axel Arigato
Hvor: Pilestræde 16, 1112 Kbh. KDette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Screenshot-2023-03-08-at-17.33.41.png

Det svenske brand Alex Arigato er mest kendte for deres sneakers, som spænder fra retroinspirerede modeller som Genesis og Aeon til den minimalistiske Clean 90 eller Orbit med grove såler.

De har også mange gode bud på moderne streetwear-inspireret tøj og tilbehør såsom logo-tees, højteknologiske pufferjakker og solbriller, som fås i både herre- og damekollektioner.

Se mere på axelarigato.com

Norr Copenhagen Store. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Norr Copenhagen Store

Norr er altid et kig værd, da de har et kæmpe udvalg af tøj, sko og smykker til kvinder fra forskellige brands såsom Neo Noir, Pico og Levete Room, hvor prislejet spænder fra høj til lav, så alle kan være med.

Den kæmpestore butik er modsat mange af de andre butikker ikke indrettet minimalistisk, men derimod bugner det med tøj på stativer og vægge, hvor du i den ene del af butikken også finder interiør til hjemmet sammen med cremer, sæber, dufte og slik.

Se mere på Instagram

Hvad: Norr Copenhagen Store
Hvor: Pilestæde 36, 1112 Kbh. K

American Vintage. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

American Vintage

American Vintage er en af de eneste butikker i Pilestræde, som ikke er et nordisk brand, men derimod fransk.

Butikken, der henvender sig til kvinder, er stor, lys og lækker at komme ind i med to etager og god plads i prøverummene.

Stilen er, som navnet lyder, inspireret af amerikansk retro-stil, hvor du finder masser af afslappede cardigans, bukser og toppe i de blødeste materialer.

Se mere på americanvintage-store.com

Hvad: American Vintage
Hvor: Pilestræde 35, 1112 Kbh. K

Norse Projects. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Norse Projects

Er du på udkig efter cool, casual og nordisk stil, skal du gå en tur forbi det danske brand Norse Projects’ Norse Store, der både forhandler tøj til mænd og kvinder.

Norse Store holder til i Pilestræde 39 og 41, da den ene er deres flagshipstore, som udelukkende indeholder Norse Projects’ eget tøj, sko og tasker.

Norse Projects emmer af Skandinavien. Tøjet er holdt i naturlige neutrale farver, og indretningen er rå og simpel i naturlige materialer

Brandet forstår at gøre funktionelt og praktisk tøj stilfuldt og cool, så du står helt skarpt lige gyldig, om er du er på vandring i naturen eller slentrer rundt i storbyens gader.

Se mere på norseprojects.com

Hvad: Norse Projects
Hvor: Pilestræde 39 og 41, 1112 Kbh. K

Acne Studios. Foto: Sine Bindslev Caspersen

Acne Studios

På hjørnet mellem Pilestræde og Sværtegade ligger Acne, der for nogle lyder som en hudlidelse, men for fashionistaer og modeinteresserede er navnet på et high-end modebrand og står for ”Ambition to create novel expressions”.

Når du træder ind, omkranses du af røde vægge og bløde gulvtæpper, som giver et eksklusivt udtryk, og har du forelsket dig i en kjole, sko, et par bukser eller en limited taske fra Acnes webshop, har Acne Studios den aktuelle herrer og dame kollektion i butikken.

Se mere på: acnestudios.com

Hvad: Acne Studios
Hvor: Pilestræde 40B, 1112 Kbh. K

Hansen Garments. Foto: Hansengarmentstore.dk

Hansen Garments

I en høj stuelejlighed ligger Hansen Garments, som er en privatejet butik fyldt med tøj og tilbehør til mænd i mærket af samme navn kombineret med et håndplukket udvalg af danske og internationale brands, som alle har en særlig historie og håndværket i orden.

Her træder du ind i Hansen Garments univers, som ikke er præget af aktuelle modetendenser og trends, men i stedet  fokuserer på tidsløse klassikere i allerhøjeste kvalitet som inkluderer sixpence-hatte, veste og jakkesæt samt farverige skjorter.

Se mere på hansengarmentsstore.com

Hvad: Hansen Garments
Hvor: Pilestræde 42-44, 1112 Kbh. K

Naked. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Naked

Kalder alle sneaker-lovers!

Naked er stedet at gå hen, hvis du er sko-fanatiker, og altid er på udkig efter de nyeste og mest trendy sneakers på markedet.

Selvom butikken er minimalistisk indrettet, har Naked et stort udvalg af sneakers til kvinder fra kendte brands – heraf både Nike, Vans, New Balance og Converse, men også mere eftertragtede mærker og limited edition styles fra Yeezy, 7 Days Active og Soulland bare for at nævne nogle få.

Se mere her nakedcph.com

Hvad: Naked
Hvor: Pilestræde 46, Kbh. K

Reseller. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Reseller

Danmark og særligt København har nogle af de bedste secondhand-butikker i verden, og her er Pilestræde selvfølgelig også udstyret med en af slagsen.

Her skal du lede efter kælderbutikken Reseller, som sælger luksuriøs secondhand til kvinder, hvor du kan være heldig at få fingrene i en lækker sag fra Malene Birger, Rotate, Ganni, Stine Goya eller andre luksuriøse, danske brands.

Reseller sælger nemlig primært danske og skandinaviske varer, for at holde fast i det gennemgående nordiske touch, som Pilestræde har.

Så er du til luksus-vintagefund, er Reseller helt sikkert stedet at gå hen.

Se mere på resellercph.com

Hvad: Reseller
Hvor: Pilestræde 46, 1112 Kbh. K

Shaping New Tomorrow. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Shaping New Tomorrow

Det nordjyske brand Shaping New Tomorrow har i den grad væltet herrerne omkuld med deres superfleksible og komfortable bukser og klassiske stil.

Butikken er stor, rummelig og indbydende med meter høje hylder, der rummer Shaping New Tomorrows store sortiment af bukser til mænd i alle størrelser og former i et prisleje, de fleste kan være med på.

Her finder du altid tidløse, klassiske modeller og farver, så er du på udkig efter en ny skjorte, poloshirts eller et jakkesæt, er Shaping New Tomorrow et godt sted at lede.

Se mere på shapingnewtomorrow.dk

Hvad: Shaping New Tomorrow
Hvor: Pilestræde 52, 1112 Kbh. K

Sabine Poupinel. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Sabine Poupinel

Er du til farver, print, mønstre og helt unikke stykker tøj, skal du besøge den lille butik Sabine Poupinel, der er ejet af den danske designer af samme navn beliggende på hjørnet af Pilestræde og Møntergade.

I butikken finder du Sabines egne designs blandet med et nøje udvalgt sortiment af nye og etablerede, lokale og skandinaviske designere.

Stort set alt tøjet er håndlavet, med fokus på slow fashion og bæredygtighed. Derfor finder du ofte kun én af hver style med mulighed for bestilling.

Se mere på sabinepoupinel.dk

Hvad: Sabine Poupinel
Hvor: Møntergade 1, 1116 Kbh K.

Del artikel

Andre læser også