Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sidst var der 100 meters kø: Nu sælges Paustians sidste designmøbler som konkursbo

Af André Bentsen
Sådan så det ud, da Paustian holdt ophørsudsalg i København. Foto: André Bentsen
Sådan så det ud, da Paustian holdt ophørsudsalg i København. Foto: André Bentsen

Det er ikke længe siden, at møbelforretningen Paustian lukkede deres fysiske butik i Indre By.

Nu drejer det sig om deres showroom og lager, der også rammes af konkursen og derfor kommer flere møbelklassikere nu på auktion.

Dermed nærmer en epoke i dansk møbelhistorie sig sin afslutning.

Paustian, der i årtier har været et af Københavns mest markante navne inden for design og møbelkultur, har efter konkursen i de fysiske butikker nemlig også helt konkret set showroomet gå samme vej.

Det betyder, at både udstillingsmøbler fra Paustians ikoniske showrooms og et stort varelager fra webshoppen nu sættes til salg på onlineauktion hos Auktionshuset dab A/S.

Fra showroom til auktion

I generationer har Paustians showroom været et pejlemærke i København – et sted, hvor arkitekter, designere og private har hentet inspiration blandt møbelklassikere af Hans J. Wegner, Arne Jacobsen, Børge Mogensen og internationale mærker som Vitra og Montana.

Flere af disse møbler, der tidligere stod udstillet i de legendariske rammer på Nordhavn, er nu blandt de varer, der kommer under hammeren. Auktionen omfatter også et stort udvalg af designmøbler, lamper og accessories fra webshoppen – fra spiseborde og loungestole til belysning og kontormøbler.

“Paustian har været en institution inden for dansk design, og mange forbinder navnet med kvalitet og eksklusivitet. Når både showroom-klassikere og helt nye varer fra webshoppen nu sælges på auktion, er det en god mulighed for både private og erhverv at gøre en god handel,” siger Jens Poulstrup Nielsen fra Auktionshuset dab A/S.

En sidste chance for designelskere

Paustians konkurs markerer afslutningen på et kapitel i dansk designhistorie, men auktionen giver samtidig nye ejere mulighed for at få fingrene i tidløse møbler til langt under normalprisen.

“Vi forventer stor interesse fra både designentusiaster, arkitekter og virksomheder, der ser en chance for at indrette med kvalitetsmøbler og belysning, som normalt kun findes til fuld pris hos eksklusive forhandlere,” fortsætter Poulstrup Nielsen.

Auktionen foregår online på auktionshuset.dk, hvor hele udvalget kan ses.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.