Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sidste chance i dag: Få dit foto på Det Kongelige Teater

Nu kan DIT foto blive en del af nordens største udstilling. Foto: PR
Nu kan DIT foto blive en del af nordens største udstilling. Foto: PR

Forestil dig, at dit eget foto hænger på væggen på Det Kongelige Teater midt i København.

Nu får helt almindelige københavnere chancen.

Copenhagen Photo Festival åbner nemlig for årets open call, hvor alle kan indsende deres bud på et foto – og måske blive en del af en stor gruppeudstilling i juni.

Temaet i år er “Forestillinger | Scenarios”, og opgaven er enkel: Tænk det vildeste, sjoveste eller mest absurde scenarie – og fang det i et billede.

Det kan være alt fra humoristiske portrætter til surrealistiske situationer eller noget helt tredje.

Deadline for at indsende sit foto er den 5. maj.

50 værker udvælges

En jury af fagfolk udvælger 50 fotografier, som bliver printet, indrammet og udstillet fysisk på Det Kongelige Teater under festivalen fra den 11. til 17. juni.

Alle øvrige bidrag bliver vist digitalt på festivalen.

Det betyder, at selv hvis du ikke bliver udvalgt til væggen, kan dit billede stadig blive en del af oplevelsen.

Festivalen samler hvert år både store internationale fotografer og nye talenter.

Du kan blandt andet lade dig inspirere af navne som Carolyn Drake eller Helge Skodvin – eller gå i en helt anden retning og skabe dit eget univers.

Mere end bare en konkurrence

Deltager du i open call, får du samtidig rabat på festivalbillet, mens de udvalgte fotografer får fri entré.

Derudover uddeles der præmier til de tre bedste fotos.

En chance for at blive set

Copenhagen Photo Festival er Nordens største af sin slags, og udstillingen på Det Kongelige Teater giver en sjælden mulighed for at få sit arbejde vist frem midt i København.

Så spørgsmålet er egentlig bare:

Har du et billede i hovedet, der fortjener at blive set?

Hvem: Copenhagen Photo Festival
Hvad: Open call til fotokonkurrence og udstilling
Hvor: Det Kongelige Teater, København
Hvornår: Indsendelse senest 5. maj, udstilling 11.-17. juni

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.