Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Københavns Politi skærper tonen: Otte personer sigtet for at opholde sig på isen

Af Michael Qureshi

Københavns Politi har i ugens løb været ude og advare mod at bevæge sig ud på isen flere steder i Hovedstaden.

Men lørdag har de skærpet tonen og valgt at uddele bøder for at sikre, at folk forstår alvoren i det.

Otte personer var lørdag eftermiddag sigtet for at færdes på isen i København. Det skriver Ekstra Bladet.

“Det er ikke lovligt at færdes på isen, fordi det er reguleret i ordensbekendtgørelsen, og fordi det er farligt,” siger vagtchef Jesper Frandsen til Ekstra Bladet.

Det er først, når den enkelte kommune skilter med, at isen er sikker, at man må færdes på søer og vandløb.

Kan komme alvorligt til skade

På Twitter advarer Københavns Politi også om at gå ud på isen.

“Isen på Københavns søer er FØRST sikker, når Københavns Kommune skilter med, at isen er sikker.

Man risikerer at komme alvorligt til skade, hvis man færdes på isen, før den er sikker. Vi har i dag indtil videre sigtet 5 personer for færden på isen i København,” skrev de tidligere på dagen, og det tal er nu øget til otte.

I Aarhus har det været helt galt lørdag, hvor politiet endda har observeret voksne gå tur med barnevogn ude på isen.

Del artikel

Andre læser også