Har været fuldt booket: Byens himmelske brunch åbner ekstraordinært i påsken

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
The Silo Foto Rasmus Kramer Schou
The Silo Foto Rasmus Kramer Schou

Det gik godt nok hurtigt.

Siden restauranten The Silo i Nordhavn startede deres Silo Sunday koncept er de blevet fuldkommen bestormet.

Det har næsten været umuligt at få bord.

Men de har en påskegave klar.

I anledning af påsken, så holder de nemlig Silo Sunday skærtorsdag den 18 april, langfredag den 19 april, påskedag den 21 april og 2. påskedag den 22 april. Alle datoer fra 11.00 – 16.30.

Så kan man da få styret sin lyst.

Læs også: Luksusguide: Her får du god brunch i København

Silo Sunday
Men hvorfor er det egentlig så populært?

Til en start har de byens vildeste udsigt oppe på 17 etage.

Og så har Silo Sunday leget med genren og har både brunchelementer, Afternoon tea, frokostretter, franske tapas, hapsere – kær brunch har mange navne.

Man vælger nemlig bare sine favoritter fra et langt spændende menukort med priser, hvor de fleste retter ligger omkring 35-50 kr. og de små delikate hapsere med stor smag bliver så serveret på en elegant opsats.

Kortet byder på hele paletten lige fra den engelske favorit ‘Bangers & Mash’ over den nordisk/asiatiske tomattatar, syltede tomater og ​thai basilikum til den helt blærede Baerii caviar med blinis, creme fraiche og purløg.

Læs også: Guide: 10 restauranter med udsigt i København

Hvad: Silo Sunday
Hvor: The Silo, Helsinkigade 29. På 17 etage, Nordhavn
Hvornår: Skærtorsdag den 18 april, langfredag den 19 april, påskedag den 21 april og 2. påskedag den 22 april. Alle datoer fra 11.00 – 16.30.
Hvor meget: 35-195 kr. pr. ret eller 8 serveringer for 395,-
Hvordan: Læs mere her

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.