Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sindssygt gys: Kom i Escape Room med pigen fra The Ring

Af Michael Qureshi

Kan du huske gyserfilmen, The Ring?

Den hvor den totalt creepy sorthåret pige forfølger dig, hvis du har været så uheldig at se hende på en skærm.

Hvad siger du til at komme i et mørkt Escape Room, hvor der pludselig kan dukke pigen fra The Ring op?

Vi tør godt at påstå, at man nok skal finde ud af at løse gåden, før den creepy pige pludselig kommer med de uhyggeligste lyde.

Det er Escape Room virksomheden, RiddleHouse, som har inddraget filmens verden i deres Escape Room.

Midt i Indre By på Gothersgade 35 kan man prøve fede Escape Rooms med forskellige koncepter.

Her er der blandt andet The Ring, Seven, The Last Passenger og Pablo Escobar. Alle med hver deres tema, men læser man på blandt andet Tripadvisor-anmeldelserne, så tyder alt på, at The Ring er klart mest uhyggelig.

Live skuespillere i Escape Room

Riddlehouse har et af Danmarks eneste Escape Rooms med Live skuespillere som interagerer i rummene, og anbefaler ”The Ring” fra 16 år og opefter.

På hjemmesiden kan man læse oplægget til en time med The Ring-tema.

“Et mystisk videobånd og pludselige dødsfald: Er der en sammenhæng? Kan det næste dødsfald afværges?

Det hele startede med det mystiske og pludselige dødsfald af en ellers rask pige: Samara Morgan. Samaras kusine ved noget, men er i en tilstand af dybt chok. Kusinen er nu indlagt på en psykiatrisk afdeling, og bliver manisk ved med at gentage noget om en lille pige med langt sort hår og en video. Der er mange myter om denne video, som man under ingen omstændigheder bør se.

Hvis I alligevel bliver fristet til at se videoen, skal I løse mysteriet om pigen, inden der er gået 60 minutter.

Ellers vil Samara Morgen hjemsøge jer – for evigt.”

Dyster stemning med Seven

På deres Facebook-side kan man også bl.a. se en video med en pige, der forsøger at låse en boks op, hvor Samara pludselig dukker op i baggrunden med en hvæsende lyd.

Seven-rummet lyder også ret vildt, og man husker måske den mørke dystre stemning i det gigantiske filmhit, der havde Brad Pitt og Kevin Spacey i hovedrollerne.

”En gal seriemorder er besat af de syv dødssynder. Kan I stoppe ham inden han slår til igen?

Han har allerede slået til flere gange, og hans motiv er de syv dødssynder. Har I syndet?

I er en del af en politienhed som har til opgave at opspore og fange denne morder. Via et tip fra en anonym kilde, har I fundet frem til hans tilholdssted, og her har han efterladt sig mange spor og ledetråde; det er næsten som om han gerne vil fanges.

I har én time til at finde ud af hvad morderen vil, og måske gennemskue hans sindssyge plan.

Han skal stoppes!”

Læs mere og book her.

 

Del artikel

Andre læser også