Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Genialt: Sjov café i Indre By inviterer til morgenmadsbingo

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Bastard Café
Foto: PR, Bastard Café

Lige meget om du er træt og ramt af tømmermænd, eller om du er morgenfrisk og fuld af energi, så skal det her arrangement nok få din dag godt i gang.

Hver anden lørdag inviterer spilcaféen Bastard Café i Huset-KBH til Breakfast Bingo, og det er muligvis den perfekte måde at begynde dagen på.

Her får man for 100 kroner serveret en god omgang morgenmad bestående af en croissant, blødkogt æg, frugt, yoghurt med mysli og jordbær, brød samt juice og kaffe eller te, og efterfølgende kan der så spilles løs.

Der er bingo klokken 11 og klokken 12 – selvfølgelig med præmier på højkant.

Støtter et godt formål

Bingoplader koster 10 kroner per stk, og hele overskuddet fra Breakfast Bingo går til Ventilen, som er en frivillig social organisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge

Med andre ord kan du altså støtte en god sag ved at spise morgenmad og spille bingo. Smart, ik’?

Billetter til Breakfast Bingo købes i forsalg her, og med billetten får du bordreservation fra klokken 10 til 16 samt fri adgang til caféens mange brætspil.

Når bingo-spillet er slut, kan du således blive hængende på Bastard Café og spille brætspil helt til klokken 16.

Der er Breakfast Bingo lørdag 8. juli og hver anden lørdag herefter.

Læs mere og find billetter her.

Husk, at du kan finde flere spændende event i København i MigogKbh’s smarte event-kalender.

Hvad: Breakfast Bingo
Hvor: Bastard Café, Rådhusstræde 13, København K
Hvornår: Hver anden lørdag

Del artikel

Andre læser også