Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skål i billige drinks: Nu starter Copenhagen Cocktail Week

Af Kaspar Mørk Arianto
Foto: Christine Trant
Foto: Christine Trant

En klog kvinde sagde engang: ”Alkohol løser ikke dine problemer. Men det gør vand heller ikke.”

Uanset om du har et problem, der skal druknes, eller blot elsker at frekventere Københavns bedste cocktailbarer, så er årets vigtigste uge lige på trapperne: Cocktail Week.

Læs også: 10 oplevelser du ikke må snyde dig selv for i vinterferien

To topklassecocktails for 100 kr.

I hele vinterferiens uge 7 – fra søndag den 10. til og med søndag den 17. februar – slår 29 vidunderlige vandingshuller dørene op til en verden af flydende fristelser til spotpris.

Nærmere bestemt får du to cocktails for 100 kr. plus et mindre billetgebyr. Hvis du har gæstet en cocktailbar i byens øvre luftlag gennem de seneste år, ved du også, at det er lidt af et scoop.

De fleste steder ligger en drink shaket med kreativitet og kærlighed nemlig snildt på en hundredelap og derover til hverdag.

Læs også: MigogKbh guider til byens 10 bedste cocktailbarer

29 forskellige barer er med

Blandt de deltagende barer kan nævnes populære Bar25 ved Nikolaj Kunsthal, betagende Brønnum ved Det Kongelige Teater, prisvindende RUBY Bar i en gammel herskabslejlighed og baggårdsfavoritten Lidkoeb i et gammelt apotekerlaboratorium på Vesterbro.

Hertil kommer steder som Blume, GILT, Gensyn, Madan Chu’s, Papa Bird, The Mudhoney, Zefside og sågar baren i den elegante, japanske penthouse-restaurant Sukaiba på Bella Sky. Den har vi besøgt her:

https://www.facebook.com/MigogKbh/videos/526534317812220/

 

Få en festivaldrink og en kreativ cocktail

Festivalbilletten til 100 kr. + gebyr udløser som sagt to cocktails. Den ene er en særlig festivalcocktail skabt med læskende lækkerier fra festivalens sponsor: Britiske ’Fentimans’, som har skabt boblende tonic og ginger beer siden 1905.

Derudover får du en signaturcocktail, der showcaser kompetencerne og kreativiteten fra den individuelle bar, du og vennerne har løst billet til.

Cocktail Week havde premiere i 2018 og er skabt og drevet af de gode folk fra Dining Week, der i samme periode byder indenfor til en række restaurantoplevelser til nedsat pris.

Læs også: 3 retter for 210 kr: Nu starter restaurantfestivalen Dinner Days

Hvad: Copenhagen Cocktail Week
Hvor: 29 barer på tværs af København
Hvornår: 10.-17. februar 2019
Hvor meget: 100 kr. for 2 cocktails + 11 kr. i billetgebyr
Hvordan: Se alle årets cocktailbarer og menuer og køb billet via dette link.

Del artikel

Andre læser også