Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skal din væg have et unikt look?

Af Redaktionen

Trænger indretningen derhjemme til lidt nyt på væggene, og vil du nemt og billigt få det til at ske? Så kommer vi med de perfekte løsninger til, hvordan du ganske enkelt kan skabe en personlig stil væggene hjemme hos dig. 

Plakater på væggen

med plakat print kan du nemt og billigt skabe præcis det udtryk, som du gerne vil. Det kunne for eksempel være et billede af hele familien fra charterferien i Thailand, vandreturen i Norge med din bedste kammerat, eller hvad med en klassiker: det famøse bryllupsbillede med brudebuket, kjole og hvidt og hele molevitten. Du bestemmer helt selv, hvad der skal printes, hvor stort det skal være, hvilken papirtype osv. Med plakater hængende i dit hjem bliver du hver dag mindet om de mange fantastiske oplevelser, du har haft gennem livet. De kan give et smil på læben i en travl hverdag og huske dig på, hvor meget verden har at byde på, og hvor dejlige mennesker du har omkring dig. Gør noget godt for dig selv, og print en personlig plakat nær dig. Du kan også forære en plakat væk som en sød, betænksom gave til dine nærmeste. Det vil de med garanti sætte pris på.

Hvad med en frisk omgang maling?

Der er intet som en frisk klat maling, som kan pifte et rum lidt op. Du kan altid gå med den sikre og give væggen en tur med den hvide pensel. Men hvorfor ikke være lidt vovet og prøve noget nyt og utraditionelt? Prøv engang at male blot en af dine vægge i en lækker, sommerlig pastelfarve. Eller giv dit rum lidt dybde med en mørk, dyb marineblå. Kun fantasien sætter grænser, og det bedste ved det hele er, at hvis du fortryder det lidt vilde look, så finder du bare den trygge, hvide pensel frem igen og starter forfra. 

Lad din passion komme til udtryk

Alle mennesker har noget, som de går op i. Måske en helt særlig passion for et bestemt slags instrument eller for en bestemt slags sportsgren. Uanset hvad du brænder for, kan du lade det skinne igennem på din personlige væg. Hæng en grammofonplade med din yndlingsmusik-genre til pynt, hvis du er ægte musiknørd. Eller hvad med at lade et par yndige, rosafarvede ballerinasko hænge fint og dingle på din væg? Uanset hvad du beslutter dig for, så sørg for at din væg fortæller en historie og gerne en historie om dig.

Del artikel

Andre læser også