Skal København gå imod Folketinget: I dag stemmer de om børns ret til at diskutere Palæstina

Det vakte opsigt, da Folketinget for nylig meldte ud, at emnet ‘Anerkend Palæstina som selvstændig stat’ ikke må være en del af de 20 mærkesager, der skal laves undervisningsmateriale til og som skal til debat i valgkampen for 8., 9. og 10. klasserne.

Men i København kan debatten om en palæstinensisk stat alligevel snige sig ind i skolevalget.

I dag skal Borgerrepræsentationen nemlig stemme om, om børn og unges ytringsfrihed, der ifølge Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten betyder, at skolerne i hovedstaden må diskutere, hvad de vil.

Læs også: Spilder 30 millioner på cykelgade: Men har ikke råd til at rydde op i Søerne – nu vil de sende regningen til private

“Et centralt princip i ethvert demokrati er retten til at ytre sig frit og deltage i den politiske samtale – især for unge, der er ved at danne deres politiske identitet. Når Folketingets Præsidium vælger at nedlægge veto mod, at Palæstina-spørgsmålet overhovedet må debatteres i skolevalget, er det et alvorligt brud med netop dette princip. Vi taler om en censur, der rammer unge mennesker og forhindrer dem i at engagere sig i et af de mest aktuelle og kontroversielle spørgsmål i international politik,” siger Kashif Ahmad (Rv) til MigogKbh.

Han mener, at unge mennesker skal have mulighed for at engagere sig i komplekse, politisk følsomme emner.

“Det er en del af deres demokratiske dannelse. Når staten forbyder dem at diskutere Palæstina, lærer vi dem, at nogle holdninger ikke må ytres. Det undergraver ytringsfriheden og skaber selvcensur. Vi undervurderer unge, hvis vi tror, de ikke kan tænke nuanceret. Opgaven er ikke at beskytte dem mod debat – det er at give dem redskaber til at tage del i den,” siger han.

Hvis forslaget vedtages, skal Borgerrepræsentationen pålægge Børne- og Ungdomsforvaltningen at udsende et brev til alle skoler og elevråd om, at skolers elever har ytringsfrihed som følge af både Grundloven, Folkeskoleloven og FN’s Børnekonvention og har ret til at debattere de emner, som de selv finder væsentlige ved Skolevalget.

Samtidig skal der sendes en besked ud om sagen på Aula, og udarbejdes materiale til at understøtte debatten og dialogen i skolerne om Palæstina med bidrag fra relevante organisationer og institutioner. 

Det er dog ikke sikkert, at forslaget vedtages.

I Det Konservative Folkeparti er Niels Peder Ravn eksempelvis helt enig i Præsidiets beslutning.

“Krigen imod Hamas er en kompliceret sag, som splitter selv de mest drevne politikere og hærdede debattører. Skolevalget er skabt for at give de unge appetit på at deltage aktivt i demokratiet. Jeg er bange for at denne debat vil skræmme mange unge væk fra demokratiet. For det er et emne, som hos nogle mennesker vækker meget stærke følelser,” siger han til MigogKbh.

MigogKbh har spurgt dem begge, hvem, der skal bestemme, hvad der skal diskuteres til skolevalget og hvorfor?

“Skolevalg skal være en læringsproces, og derfor er det vigtigt, at undervisningsmaterialet og de emner, der behandles, udvælges ud fra, hvad der er pædagogisk og demokratisk relevant for elevernes udvikling – ikke ud fra politiske hensyn. Elevernes deltagelse i demokratiet forudsætter, at de får lov at forholde sig til aktuelle, komplekse og også kontroversielle emner,” siger Kashif og fortsætter:

“Skolevalget er en del af undervisningen, og det handler om, at vi skal lære, hvordan demokrati fungerer i virkeligheden. Derfor giver det mening, at det er eleverne selv, samt dem der har forstand på undervisning og børn, der er med til at vælge emnerne – og ikke dem, der måske har politiske grunde til at holde noget ude.”

Men det spørgsmål er allerede besvaret i reglerne, mener Niels Peder Ravn.

“De politiske emner til Skolevalget vælges gennem en proces, der involverer flere aktører, primært Folketinget, Børne- og Undervisningsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd,” siger han og tilføjer:

“Processen skal sikre, at emnerne er relevante, afbalancerede og egnede til undervisning for elever i 8., 9. og 10. klasse. Det synes jeg er en god og ansvarlig metode. Imidlertid mener jeg ikke, at krigen imod Hamas er et ansvarligt emne at vælge. “

Hvis regeringen ikke skal blande sig i, hvad der undervises i, i skolerne – hvorfor skal kommunen så nu gøre det med omvendt fortegn?

“Forskellen ligger i formålet: Hvor regeringen har grebet ind med et forbud, forsøger vi at sikre børns rettigheder og ytringsfrihed. Vores forslag handler ikke om at påtvinge bestemte holdninger, men om at skabe et trygt og fagligt velfunderet rum, hvor elever kan diskutere svære emner på en oplyst måde,” siger Kashif og understreger:

“Det er en del af skolens forpligtelse ifølge folkeskolelovens formålsparagraf. Derfor er det ikke indblanding i traditionel forstand, men et forsøg på at sikre, at grundlovssikrede rettigheder faktisk bliver overholdt i praksis.”

“Regeringen og Folketinget skal i høj grad blande sig i, hvad der undervises i i vores skoler,” understreger Niels Peder Ravn:

“Det sker igennem Folkeskoleloven, som sikrer at elever over hele landets modtager en nogenlunde ensartet kvalitet i undervisningen. Den rammesætter også pensum. Det er sådan, Folkeskolen fungerer,” siger han og påpeger:

“Kommunerne har også meget at skulle have sagt — naturligvis indenfor de nationale rammer. Men det virker helt skørt, at et politisk flertal i en bestemt kommune kan tvinge deres egen agenda nedover sagesløse elever og lærere.”

Globale spørgsmål i lokale skoler

I København er der mange børn og unge med familiemæssige og følelsesmæssige bånd til Palæstina. Det ser man tydeligt på gaderne, når der er demonstrationer. Men vi har også børn med rødder i det jødiske samfund.

“For dem er konflikten ikke blot et politisk spørgsmål, men en personlig og ofte smertefuld virkelighed. Derfor er det helt afgørende, at skolen ikke vender ryggen til, men i stedet tilbyder et trygt, fagligt og respektfuldt rum, hvor man kan tale om sorg, krig, diskrimination, racisme og antisemitisme – uden frygt for at blive stemplet eller isoleret,” siger Kashif Ahmad.

“Det handler ikke om at “vælge side”, men om at tage ansvar for børns ret til at forstå, udtrykke og bearbejde det, der former deres verden. At undgå samtalen er ikke neutralitet – det er afvisning,” understreger han.

Men man skal ikke kunne gå på gaden og tvinge sig adgang til at bestemme over den danske folkeskole, mener Niels Peder Ravn:

“Jeg mener ikke at sagen har det mindste at gøre i den københavnske folkeskole. Det er ulækkert, at et pro-palæstinensisk mindretal på den måde tvinger deres dagsorden ned over sagesløse skoleelever.”

Det er dog ikke hensigten med forslaget, understreger Kashif Ahmad.

“Lokalt i København bør konflikten behandles med respekt, balance og faglighed. Det foreslåede materiale skal udarbejdes med bidrag fra både jødiske og palæstinensiske organisationer, samt neutrale aktører som Amnesty International Mellemfolkelig Samvirker m.fl.,” siger han og tilføjer:

“Det er vigtigt, at undervisningen om konflikten rummer flere perspektiver og giver plads til refleksion, kritisk tænkning og empati – særligt for elever, der kan være personligt berørte. På den måde bliver skolen et sted, hvor man lærer at håndtere uenigheder med respekt og indsigt – en kerneværdi i et demokrati.”