For alle cykelmyg: Skandinaviens største cykelmesse kommer til København

Er du bare vild med den tohjulede? Eller kender du en, som er?
Så kan I godt begynde at glæde jer.
Lørdag d. 25. og søndag d. 26. marts rykker Skandinaviens største cykelmesse nemlig ind i Øksnehallen på Vesterbro, og her bliver der noget at opleve for cykelentusiaster på alle niveauer.
Foredrag, konkurrencer og masser af udstillere
Øksnehallen i København bliver for 7. gang fyldt til bristepunktet med danske og udenlandske udstillere, inspirerende foredragsholdere og attraktive konkurrencer, når der er Copenhagen Bike Show.

Uanset om du er ambitiøs amatør, energisk cykelentusiast eller på udkig efter innovative nyheder til børnefamilien, så byder messen nemlig på noget til alle cykelelskere.
Dagsbilletterne koster 75 kr. ved forudbestilling og 100 kr. i døren. Veteraner og børn under 14 år kommer gratis ind.
Skal hele familien med, kan der købes en familiebillet til hele husstanden til 125 kr. (150 kr. i døren).
Åbningstiderne er kl. 10-16 begge dage.
Læs mere og køb billet lige her.
Hvad: Copenhagen Bike Show 2023
Hvor: Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V
Hvornår: Lørdag d. 25. og søndag d. 26. marts