DJ hver fredag og lørdag: Skjult gårdhave åbner for vin og snacks

Selvom København har mange gode tilbud, så kan det nogle gange godt være svært at beslutte sig for hvor, man skal skyde weekenden godt i gang.
Her kommer derfor en hjælpende hånd.
Hos Coco Hotel på Vesterbro begynder de nemlig at afholde ‘Vin og Vinyler’ hver fredag og lørdag, og du er naturligvis inviteret med.
Parisisk stemning i København
På Vesterbrogade 41 ligger det 4-stjernede Coco Hotel, og som navnet antyder er inspirationen til hotellet hentet i det sydeuropæiske.
Hotellet er dog dansk, og er det første hotel af den lokale restaurantgruppe Cofoco, der bl.a. står bag de populære restauranter Høst, Llama og Les Trois Cochons.
Udover skøn, fransk stemning er de også indehavere af en lækker og godt skjult gårdhave, men den kommer der snart nyt liv i.

Hver fredag og lørdags kan du nemlig komme og udforske deres omhyggeligt kuraterede vinliste, mens talentfulde lokale DJ’s spiller plader i den grønne gårdhave. Denne fredag og lørdag byder de DJ Cars10 og Carla Schack velkommen tilbage ved pulten.
Et oplagt sted at tilbringe et par timer i godt selskab eller at mødes til et hurtigt glas før eller efter en middag ude i byen.
Priserne på vin på glas begynder fra 95 kr., og til vinen kan du nipse til lækre småretter som Jamon Iberico, ansjoser og østers.
Vinbaren er åben tirsdag-lørdag kl 14-22, og det nye arrangement med DJ kører hver fredag og lørdag kl. 18-22.
Læs mere på deres hjemmeside her.
Hvad: Vin og vinyler på Coco Bar à Vin
Hvor: Coco Hotel, Vesterbrogade 41, 1620 København V
Hvornår: Hver fredag og lørdag kl 18-22 fra fredag d. 9. juni