Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skulle passe vores svageste: Nu er 8 personer anholdt for millionsvindel på bosteder

472930751_598885602947515_1831335311904202469_n-1024x771
I stedet for at gå til pleje og mad til Københavns mest udsatte borgere, er millioner af skattekroner blevet brugt på luksusejendomme. Foto: André Bentsen

Svindel er ulækkert nok i sig selv, men når penge, der skulle have været brugt på vores allermest sårbare medborgere i stedet går til luksusejendomme og jetsetliv, så ringer alarmklokkerne.

I hvert fald hos Københavns Politi, der torsdag anholdte otte mænd i en omfattende sag om mistænkt svindel på bosteder.

De anholdte er mellem 34 og 49 år og er sigtet for groft mandatsvig samt groft skatte- og momssvig for omkring 89 millioner kroner.

Ifølge politiet drejer sagen sig blandt andet om mistanke om, at penge er blevet brugt på privat forbrug og køb af ejendomme frem for det formål, de var tiltænkt.

I en koordineret aktion gennemførte Københavns Politi og Skattestyrelsen torsdag ransagninger på 14 adresser i Hovedstadsområdet som led i efterforskningen af en større koncern, der driver flere bosteder på Sjælland.

Hos Københavns Politi betegner man sagen som både omfattende og alvorlig.

“Det er en omfattende og alvorlig sag, hvor offentlige midler tilsyneladende er endt i nogle helt forkerte lommer, hvor de er blevet brugt til et stort privat forbrug,” siger vicepolitiinspektør Peter Reisz, leder af Københavns Politis Afdeling for økonomisk kriminalitet.

“Nu skal vi have afhørt de anholdte, og så fortsætter vi efterforskningen, som er blevet godt hjulpet af et tæt samarbejde med Skattestyrelsen,” fortsætter Reisz.

Pistol og værdier beslaglagt

Under torsdagens aktion sikrede politiet beviser til sagen og beslaglagde samtidig en pistol.

Derudover blev der beslaglagt værdier for at sikre det offentliges krav, herunder indeståender i pengeinstitutter, to ejendomme og en række private luksusvarer.

To af de sigtede, en 37-årig mand og en 42-årig mand, bliver senere torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byrets afdeling i Vestre Fængsel.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Det sidste nye i sagen er, at politiet kl. 15 fremstiller to mænd på 37 og 42 år, som er sigtet i en større sag om groft mandatsvig og groft skatte- og momssvig.

“De blev anholdt i morges i forbindelse med en større anholdelsesaktion, som vi tidligere i dag har udsendt en pressemeddelelse om. Grundlovsforhøret finder sted i Københavns Byrets afdeling i Vestre Fængsel. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre,” lyder det fra politiet.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.