Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

40 millioner: Skype-milliardær sælger luksus-sommerhus i Nordsjælland

Af Redaktionen
Foto: Camilla Thouber
Foto: Camilla Thouber

40 millioner kroner. 

Det er prisskiltet, der følger med det luksuriøse sommerhus i Nordsjælland, som iværksætteren og en af stifterne bag Skype, Janus Friis, netop har sat til salg. 

Det skriver boligmediet Boliga.dk

Nærmere bestemt i første række til vandet i badebyen Dronningmølle på den sjællandske nordkyst, hvor landets mest populære – og dyreste – sommerhusområder ligger på stribe som perler på en snor. 

Friis’ feriebolig stod færdig i 2016 og de alt 179 kvadratmeter er blandt andet fordelt på tre stuer en suite, et køkken-alrum og en stor master suite med et panic room ifølge salgsmaterialet hos liebhavermægleren Camilla Thouber. 

Da Friis købte ejendommen tilbage i 2012, stod der et andet sommerhus på grunden – dengang betalte han 17 millioner kroner for det i en familieoverdragelse ifølge tinglysningsbogen. 

Blandt landets dyreste

Udbudsprisen på 40 millioner placerer Janus Friis’ sommerhus solidt i toppen som et af de dyreste på ferieboligmarkedet i øjeblikket. Faktisk er der kun et enkelt, der overgår det i pris: 

Ifølge Boliga.dk er det dyreste sommerhus på markedet lige nu nemlig en feriebolig, der ligger et par badebyer længere hende ad Sjællands nordkyst ved Udsholt Strand. 

En feriebolig på næsten 300 kvadratmeter på en grund direkte ned til vandet, som er til salg for 45 millioner kroner – det mest kostbare sommerhusudbud på markedet lige nu. 

Janus Friis blev milliardær, da han i 2005 solgte Skype, som han var en af stifterne af. Han har også være med til at stifte fildelingstjenesten KaZaA.

Se Janus Friis’ luksuriøse sommerhus her

Del artikel

Andre læser også