Slår dørene op i næste uge: Linse Kessler åbner vegansk take-away på Amager

Man kan mene, hvad man vil om Linse Kessler.
Men der er fart på damen, og hun er i den grad populær med over 400.000 følgere alene på Facebook.
I næste uge slår Linse Kessler så dørene op til sit nyeste projekt. Hun åbner Take Away-stedet Veganski på Amagerbrogade 219 sammen med en veninde.
Planen er blandt andet at lave klassikere men så bare uden kød.
Blandt andet afslører Linse Kessler, at der kommer en Chili con Charme (altså minus Carne) og andre klassiske danske retter.
Ud over varme retter og frokost kommer der også desserter og chokolader. Indtil videre afslører Veganskis Instagram en kartoffelpizza, en indisk ret og lækker dessert og chokolade.
Billigt menukort
Der er stadig ikke meget info omkring priserne, men over for andre medier har Linse Kessler slået meget på, at det bliver billigt og let.
Linse Kesslers rolle i virksomheden bliver markedsføringen, mens veninden Chanette Jensen – bedst kendt som Cha-Cha – står bag disken og laver desuden maden.