Med kransekage og bobler: Slut året af med festligt nytårsløb

Nytår er traditionernes holdeplads.
Hvert år SKAL det være ‘same procedure as every year, James’ – Dronningens nytårstale, champagne, kransekage og fyrværkeri.
De seneste år er en mere aktiv tradition sørme også begyndt at bide sig fast i København.
Nemlig Nytårsløbet hos Sparta.
For hele familien
Når Sparta inviterer til årets sidste løb, er det med distancer for hele familien.
Tilmeldingen er åben online frem til løbsstart eller så længe, der ledige pladser. Vær opmærksom på, at løbet kan blive udsolgt inden løbsdagen!
Distancer, tider og priser
kl. 9.30: 2 km børneløb
kl. 9.35: 5 km / 10 km / 21,1 km
kl. 11.00: 2 km børneløb
kl. 11.05: 5 km / 10 km
Priser
2 km børneløb: kr. 100,-
5/10 km: kr. 180,-
21,1 km: kr. 230,-
Forældre, der løber med deres børn, skal også være tilmeldt
Start og mål er på Gunnar Nu Hansens Plads 11 på Østerbro.
Dit startnummer kan afhentes hos Sparta på Gunnar Nu Hansens plads 11, torsdag den 29. og fredag den 30. december kl. 12.00 – 17.00 eller på selve løbsdagen fra kl. 8.00.
Du kan få opbevaret dine ting, mens du løber. Det er gratis og under opsyn, men på eget ansvar.

Kransekage og bobler
På ruten er der væskedepoter med vand og High5 energidrik i start/mål og for hver 5 km.
I mål serveres der bobler, kransekage, lemonade til børnene og snacks.
Der er selvfølgelig masser af præmier på højkant til alle festligt udklædte, så husk udklædningen – børn såvel som voksne.
Det er f.eks. blevet populært at løbe i butterfly.
Hvad: Nytårsløbet
Hvor: Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø
Hvornår: 31. december 2022