Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Kagen du ikke har smagt før: Kendt bageri sætter moderkage på menuen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Kunne du tænke dig at sætte tænderne i en moderkage?

Det lyder skørt og ikke umiddelbart appetitligt, men bare rolig, det er ikke så grænseoverskridende, som man skulle tro.

I anledning af mors dag har bagerkæden Emmerys lanceret en særlig kage for at hylde verdens mødre, og den har fået navnet Moderkagen.

Formålet med at kalde den økologiske, hjerteformede kage af hvid brownie, chokolade/hindbær-creme og hvid chokolade for Moderkagen er at skabe opmærksomhed om, at alt for mange af verdens kvinder fortsat dør under graviditet eller i barselssengen.

Emmerys er gået sammen med Maternity Foundation, som er en NGO med en afdeling i København, for at sætte fokus på sagen.

Maternity Foundation kæmper for at dygtiggøre jordemødre i verdens fattige og konfliktramte områder, som eksempelvis Afghanistan, Ukraine og Etiopien.

Støt en vigtig sag

Halvdelen af salget af moderkagerne går ubeskåret til Maternity Foundation og arbejdet med at nedbringe mødredødelighed i verdens fattigste lande, og du støtter således en vigtig sag ved at købe kage i anledning af mors dag.

Moderkagen koster 69 kroner og kan købes fra tirsdag 2. maj til og med onsdag 17. maj.

Af de 69 kr. går halvdelen af salget ubeskåret til Maternity Foundations arbejde.

Har du lyst til at smage Moderkagen, kan de købe den hos Emmerys, som har butikker flere steder i København.

Hvad: Moderkage
Hvor: Emmerys butikker
Hvornår: 2. til 17. maj 2023
Hvor meget: 69 kroner

Del artikel

Andre læser også