Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Smag på franske delikatesser: Frankrig flytter ind på Mad & Vin Festival

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Nimb
Foto Nimb

Mens det tidligere på ugen var Italien, som gæstede Tivolis Mad & Vin Festival, så er turen denne gang kommet til Frankrig.

Hele næste uge er spækket med lækre og overdådige events, der er som skabt til alle frankofile og madentusiaster.

Få det fulde overblik over programmet lige her.

Læs også Gastronomisk gåtur i Tivoli: Smag en lille bid af det hele

Simon Olesen fra Restaurant Møntergade Foto Rasmus Kramer Schou

Historier fra Bourgogne med Simon Olesen 

Kom med når én af de helt store personligheder fra den københavnske restaurationsscene deler ud.

Der er nemlig få restauratører herhjemme, der mestrer både sommelierkunsten og det gode værtskab, som Simon Olesen gør det.

Til daglig slår han sine folder på Restaurant Møntergade (tidl. Palægade), hvor mange af gæsterne kommer for netop at nyde godt af den hjertevarme betjening og de knivskarpe mad- og vinmatch, han altid er garant for.

Bourgogne er et af Simon Olesens yndlingsvinområder, og derfor kan man som gæst til dette arrangement se frem til at opleve Simon Olesen dele rundhåndet ud af sin passion for de elegante hvide og røde vine fra området i Nimb Bar.

Vinene har han håndplukket fra Theis Vines store udvalg af vine fra Bourgogne, og han krydrer dem med alverdens røverhistorier og beskrivelser af vinene.

Rund aftenen af med en gennemført middag hos Nimb Brasserie – naturligvis med vinmenu fra Bourgogne.

Hvornår: Tirsdag d. 15. september kl. 18.00 med start i Nimb Bar på 1 sal – indgang via. Nimb Hotel
Hvor meget: 1450 kr. per person
Hvordan: Køb billet her

Læs også Sæsonen er startet: Her er fem bud på Københavns bedste skaldyrsfade

Foto Nimb

Dom Pérignon-smagning med livestream fra slottet i Epernay & skaldyrsaften på Nimb

Nimb forsætter stimen af luksuriøse events, når de afholder Dom Pérignon-smagning og skaldyrsaften.

Det bliver en aften spækket med luksus, når verdens mest kendte champagne arrangerer smagning med live streaming direkte fra Epernay i Champagne, hvor Dom Pérignon produceres.

Herefter forsætter aftenen i bedste stil hos Nimb Brasserie, hvor restaurantens fiske- og skaldyrsfad venter på dig sammen med en kølig Chablis.

Hvornår: Onsdag d. 16. september kl. 18.00 med start i Nimb Bar på 1 sal – indgang via. Nimb Hotel
Hvor meget: 1950 kr. per person
Hvordan: Køb billet her

Læs også Whiskysmagning i Nimb Bar med The Macallan & Highland Park

Tivoli Mad & Vin Festival 2020 PR Foto

En aften i Bordeaux med Marianne Nicolaisen 

Få vinområder rummer lige så mange berømte og legendariske vinproducenter som franske Bordeaux, og denne aften vil Nimb Brasserie sætte fokus på, hvad der er så specielt ved området.

Det ved Marianne Nicolaisen ganske meget om, da hun i godt 20 år har boet i Bordeaux, hvor hun har arbejdet og handlet med de bedste vine fra området.

Den erfaring, hun har fået om de historiske slotte i løbet af sin tid i området, deler hun ud af under arrangementet i Nimb Bar, hvor du naturligvis ikke kun skal høre om vinene fra Bordeaux – du skal selvfølgelig også smage på varerne efterfølgende i Nimb Brasserie.

Marianne Nicolaisen har udvalgt vinene i samarbejde med H.J.Hansen Vin, som de dygtige kokke i Nimb Brasserie har lavet en lækker 4-retters menu med snacks til.

Hvornår: Torsdag d. 17. september kl. 18.00 med start i Nimb Bar på 1 sal – indgang via. Nimb Hotel
Hvor meget: 1450 kr. per person
Hvordan: Køb billet her

Læs også Byens bedste vinkort er kåret: Geranium laver hattrick og 108 går ud med et brag

Brasserie Nimb i Tivoli PR Foto

Rundt om Château de Beaucastel-Vinsmagning med Niels Lillelund

Området Châteauneuf-du-Pape i Côtes du Rhône kræver næppe nogen nærmere introduktion for størstedelen af landets vininteresserede.

Èn af de helt store producenter i det kendte område er Château de Beaucastel.

Nimb Bar har fornøjelsen af at byde indenfor til en smagning med Niels Lillelund, vin- og madanmelder på Jyllands-Posten, i samarbejde med Sigurd Müller, som er importør af Beaucastels vine i Danmark.

Netop Côtes du Rhône er Niels Lillelunds foretrukne vinområde, og på aftenen vil han dele ud af sin viden, erfaring og anekdoter fra sine mange rejser til området.

Du kan se frem til at smage et udvalg af vinene fra Château de Beaucastel, og dertil serveres en 4-retters menu tilpasset vinene i Nimb Brasserie.

Hvornår: Søndag d. 20. september kl. 18.00 med start i Nimb Bar på 1 sal – indgang via. Nimb Hotel
Hvor meget: 1450 kr. per person
Hvordan: Køb billet her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også