Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Smagen af jul: McDonalds lancerer risalamande som Sundae-is

Af Redaktionen
PR-foto: McDonalds
PR-foto: McDonalds

Det er sjældent, at fastfood-giganten McDonalds lancerer et produkt kun tiltænkt det danske marked.

Men det er lige præcis, hvad der sker i denne uge, når McDonalds Danmark lancerer deres Sundae Deluxe Is à l’amande.

Altså en af deres klassiske Sundae-is, der smager af risalamande-is.

Julen begynder allerede på torsdag i de danske McDonald’s restauranter.

Her lancerer McDonald’s en variant i sundae-deluxe serien. Sundae Deluxe Is à l’amande. Den er på menuen frem til 20 januar.

Den består af klassisk sundae-is, mandelsplitter, kirsebærsauce og flødeskum.

Læs også: Julemanden og Grød giver gratis risengrød to steder i København

Ingen jul uden risalamande

En tidligere sæsonvariant har været æble/kanel sidste efterår. McDonald’s har store forhåbninger til den. Varianten er helt igennem udtænkt og udviklet i Danmark.

Det skriver McDonalds i en pressemeddelelse.

“Der er selvfølgelig en del ikoniske produkter på vores menu, når vi er McDonald’s.

Derudover udvikler vi løbende danske produkter i tråd med danskernes præferencer og ønsker.

For mig er det ikke jul uden ris ala mande, og sådan er der mange danskere, der har det.

Man kan få traditionel ris ala mande mange steder.

Når vi lancerer en udgave, er det selvfølgelig med et McDonaldsk glimt i øjet.

Vi håber, at vi med vores kolde take på alle danskeres yndlingsjuledessert kan gøre vores til, at så mange som muligt kommer i julestemning,” siger Marie Halmø Hürdum, marketingdirektør, McDonald’s Danmark.

Læs også: Åbner på stribe nu: Her er de hyggelige julemarkeder i København

Hindbærsnitte-is og White Russian Is

Her i København er vi dog vant til, at der eksperimenteres med is. Østerberg Ice Cream har tidligere lavet en risalamande-is, Paradis Is er også altid fremme i skoene med sjove nyheder.

Det er en ny vej, McDonalds gerne vil tage, at de laver helt specifikke produkter rettet mod et lokalt marked som Danmark. Det fortalte McDonalds marketingsdirektør til Dansk Markedsføring forleden;

“Det er klart, at vi skal have ikoniske og populære produkter som Big Mac og McNuggets på menuen, men reelt har vi mulighed for også at produktudvikle og markedsføre i tråd med danskernes ønsker,” sagde hun.

Del artikel

Andre læser også