MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Forbudt for voksne: Stort event sender børnene på flere gode restauranter for 180 kr.

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto PR
Foto PR

Det er måske verdens bedste babysitter – Smagens Time.

Alle børn og unge i alderen 5-15 år har onsdag den 2. oktober mulighed for at komme ud og lege voksne og prøve tre retter på virkelig gode restauranter for 180 kroner.

Gorilla, Fasangården og Radio og en lang række andre restauranter er klar i København og omegn, og billetterne sættes snart til salg.

Forbudt for voksne

Smagens Time foregår i restauranter, hvor der – med undtagelse af personalet – kun er børn og unge til stede.

Det er altså en aften, der er helt forbudt for voksne.

Til Smagens Time mødes de unge gæster i øjenhøjde og oplever alle facetter af et måltid.

Lige fra forventningens glæde, at blive budt velkommen, få anvist plads, tale med jævnaldrende gæster om bordet, få præsenteret maden og tankerne bag af seje kokke og værter, og prøve nye smage, konsistenser og råvarer – alt i alt en eksplosion af sanseindtryk.

Smagens Time. Foto: PR

Årets tema

Temaet for Smagens Time i år er ‘klima’.

Et tema, der skal sætte fokus på, hvordan vi gennem mad kan mindske vores klimaaftryk.

Det giver restauranterne mulighed for at stille skarpt på vores madvaners indflydelse på klimaet, og hvordan små ændringer kan have en positiv effekt.

”At bidrage positivt til klimadagsordenen går bl.a. gennem at spise flere grøntsager og mindre kød.

De mange smage og nuancer i det grønne univers er for mig en kæmpe fest, og den glæde og nydelse vil vi i Smagens Time gerne være med til at videregive til børn og unge,”siger Claus Meyer, der er idémager bag Smagens Time.

Overskuddet går til godt formål

De mange kuverter sættes til salg søndag d. 1. september kl. 10, hvor det er en god idé at sidde klar ved tasterne, for det plejer at gå stærkt.

Ungerne kan tilmed nyde måltidet med god samvittighed, da overskuddet går til Melting Pot Fondens almennyttige arbejde.

Melting Pot Fonden fokuserer i skrivende stund på projekter i Marokko.

Derudover er fonden ved at udvikle et nyt projekt, der blandt andet skal hjælpe økonomisk trængte børnefamilier i Danmark.

Se alle de medvirkende restauranter og køb billet her.

Hvad: Smagens Time 2024
Hvor: Over hele landet
Hvornår: Onsdag den 2. oktober 2024. Billetsalget begynder 1. september kl. 10

Del artikel

Andre læser også