MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Smørrebrød og snaps: Gammel dansk restaurant løfter menuen til nyt niveau

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Kender du Restaurant Puk inde ved Vandkunsten?

Hvis du har været her rigtig længe, så gør du formentlig, for restauranten er fra 1750 og dermed en af byens ældste.

Den gamle restaurants menukort har netop været igennem en mindre opgradering, så den nu fremstår knivskarpt – og det er altså et besøg værd.

Foto PR

Kærlighed til de glemte retter

Husker du, hvornår du sidst har fået en fyldt rødspætte? Eller en flamberet peberbøf?

Heller ikke her. Altså lige indtil vi besøgte Restaurant Puk.

De har nemlig begge dele og endnu flere gamle, danske retter på aftenkortet.

Til opgradere menuen og finde et par gamle kendinge frem fra gemmerne har køkkenchef, Uffe Andersen, fået hjælp af den hemmelige smørrebrødsdronning, Thilde ’Tyremor’.

Hun er gået hele menuen igennem og både taget lidt af og sat et par nye retter på.

Hvilket betyder, at du lige nu blandt andet kan sætte tænderne i flamberet peberbøf, klassisk plankebøf på oksefilet og en ret vild wienerschnitzel.

Menuen er helt klassisk med dansk smørrebrød om dagen og så en smule til den frankofile side om aftenen.

”Puk har jo altid været virkelig godt. Nu har vi bare gjort det endnu bedre. Og smidt et par hvide duge på bordene,” forklarer Thilde Gilling med et smil.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Klientellet hos Puk er primært dansk, og flere af dem er helt sikkert kommet her i generationer.

Og selvom her er mange stamgæster, så er der også kommet mange nye ansigter til gennem de sidste par år.

Formentlig fordi smørrebrød også har fanget det yngre publikum, og så finder man altså bare ikke et meget mere autentisk sted at indtage det end hos Restaurant Puk.

Priserne er heldigvis også et sted, hvor mange kan være med.

Du slipper nemlig helt ned til 95 kr. for et stykke smørrebrød, og så er det endda samtidig virkelig velsmagende og lavet uden at spare på noget som helst.

Især deres stjerneskud med dampet og friteret rødspættefilet med håndpillede, søkogte grønlandsrejer, citron, dild og Thousand Island creme serveret på ristet formbrød vandt lidt vores hjerter – og så til bare 145 kr. for en virkelig pæn størrelse servering.

Stjerneskud på Restaurant Puk. Foto Mathilde Mågård Hansen

Også smørrebrød på aftenkortet

Modsat mange af de andre klassiske frokostrestauranter har Restaurant Puk også smørrebrød til aften.

Her skipper de fleste ellers rugbrødsmadderne til fordel for alene varme retter, men hos Puk er det altså ikke enten eller. Her kan du få begge dele.

Og vi er vilde med det!

Udover de klassiske franske retter på aftenkortet er det nemlig også muligt at bestille det store kolde bord til 345 kr. per person.

Restaurant Puk har åbent alle ugens dage både til frokost og til aften, og du kan bestille bord lige her.

Hvad: Restaurant Puk
Hvor: Vandkunsten 8, 1467 København K
Hvornår: Åbent alle dage fra kl. 11.30
Hvordan: Se hele menuen og book bord her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien