Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Snart kan du besøge endnu en kæmpetrold i naturen: Her skal den bo

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Thomas Dambo, PR
Foto: Thomas Dambo, PR

Rundt omkring i København og omegn gemmer store trolde sig.

Det er kunstneren Thomas Dambo, der har skabt dem af genbrugsmaterialer, og de er populære hos såvel børn som voksne.

I Nordhavn kan man møde stærke Kaptajn Nalle med det stikkende skæg, og på Christiania bor Grønne Georg – hvis vi blot skal nævne et lille udvalg af de velbesøgte kæmper.

Også på Vestegnen kan man gå på jagt efter store trolde i naturen, og snart bliver det muligt at tage på udflugt for at besøge endnu en af de imponerende skulpturer.

Hils på trolden i Nordsjælland

Den nye trold, som Thomas Dambo er ved at skabe, kommer til at stå i Allerød nord for København.

Vil man på en sjov udflugt fra byen sammen med familien, kan man således tage ud i den nordsjællandske natur for at hilse på trolden.

Lige som sine slægtninge bliver den nye kæmpe skabt af genbrugsmaterialer, og for at byde trolden velkommen afholdes en officiel indvielsesfest lørdag 8. oktober, hvor der vil være taler og hyggelige troldesager.

Ifølge sn.dk kommer i området Mørkebakke i Ravnsholt Skov ud mod Bregnerød Skovvej.

Se mere på Facebook.

Del artikel

Andre læser også