Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Over 50 lysende værker: Nu vender den populære lysfestival tilbage til København

Af Mathilde Mågård Hansen
Interaktive værker kan aktiveres af festivalgæsterne. Her på Bryghuspladsen ved BLOX. 
Photonic Empathy af Lumus Instruments. Foto PR
Interaktive værker kan aktiveres af festivalgæsterne. Her på Bryghuspladsen ved BLOX. Photonic Empathy af Lumus Instruments. Foto PR

Efter over 500.000 besøgende sidste år blev Copenhagen Light Festival til Danmarks mest besøgte festival, og den fik oveni flot international medieomtale i hele verden.

På fredag vender den populære lysfestival tilbage, og du kan opleve de lysende værker helt frem til d. 27. februar.

Ligesom sidste år er hele molevitten ganske gratis, og der er i år endnu flere værker at gå på opdagelse i blandt.

Copenhagen Light Festival varer fra fredag den 4. februar til lørdag den 27. februar kl 23.00.
Phenix af Julien Menzel. Foto PR

Nye værker

Festivalprogrammet til Copenhagen Light Festival favner i år bredere end nogensinde før, og rummer alt fra pop-up events, storskala lysinstallationer til 3D mapping værker.

Der er fokus på alt fra de små finurlige lysoplevelser til de store spektakulære lysværker af kunstnere fra både Danmark og udlandet.

Med over 50 værker og endnu flere pop-up events vil der tilbydes lysoplevelser for enhver smag.

“Det er lykkedes af få flere flotte værker op og mere liv langs ruterne i forhold til sidste år pga. kunstneren, værterne og vores aktive sponsorer.

Vi ønsker at lyse februars tre ugers kulde, mørke og vinterferie fantastisk op i København, så der skabes liv og oplevelser for både lokale og turister, og som bidrager med en bæredygtig oplevelsesøkonomi til København,” siger Jesper Kongshaug, der er bestyrelsesformand for Copenhagen Light Festival.

Værkerne er placeret langs på gå-, løb og cykel-ruter a ca. 2, 5 og 10 km i indre by, mens enkelte værker kan findes på Refshaleøen, Bavnehøj, Vanløse, Tingbjerg og Sundby.

De er alle tændt fra kl. 17 til 23. Enkelte værker er også tændt om morgenen og i andre tidsrum.

For første gang i festivalens historie bringer 3D mapping-værker til København. Her vil blandt andet facaden på det historiske Børsen og Sydbanks bygning på Kgs. Nytorv blive bragt i live af animerede projektioner.

Foto PR

For både store og små

Festivalen strækker sig over vinterferien, så både børn og voksne kan gå på opdagelse i lysprogrammet.

Flere værker og pop-events inviterer til leg og bevægelse, såsom de interaktive trampoliner på Havnegade og monsterjagt i ruinerne under Christiansborg Slot.

Desuden inviterer app’en børn i alle aldre til tage på lys-skattejagten og lede efter den næste lysinstallation rundt om hjørnet. Har man fundet 20 værker kan man vinde en drik hos de ca. 15 officielle lys-serveringssteder langs ruterne i Indre By.

Voksne i alle aldre kan foran hvert værk fordybe sig i kunstnerens ideer via mobilen.

En QR kode ved hvert skilte leder ind til speak og tekst, men du kan også tage med på en guidet tur med blandt andet Stromma Canal Tours eller særlige ’Wine & Walk’-tours. Billetter kan købes via hjemmesiden.

Undervejs kan du også støde på lysdansere, som vil dukke op i mørket og langs ruterne, og specielle danseforestillinger kan opleves ved BLOX i løbet af de tre uger festivalen varer.

Du kan finde kortet over årets lysfestival lige her eller via deres app.

På kortet finder du al info om både værkerne i lyd og tekst, officielle serveringssteder, lys-skattejagt, toiletter mm.

Hvad: Copenhagen Light Festival vender tilbage
Hvor: Over hele København
Hvornår: Fra d. 4 til 27. februar 2022
Hvor meget: Gratis
Hvordan: Læs mere om festivalen her

Del artikel

Andre læser også