Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Med drømmekage og softice: Snasket kanelsnegle-shop hitter hos de unge

Af Mathilde Mågård Hansen
Cinnamon & Coffee. Foto Mathilde Mågård Hansen
Cinnamon & Coffee. Foto Mathilde Mågård Hansen

Strøget.

Stedet de færreste københavnere vil indrømme, at de kommer.

Men nu er der måske kommet en god grund til at tage forbi Vimmelskaftet.

Særligt hvis du er til snaskede kanelsnegle og frisklavede omeletter.

Med forskellige smage

Hvad smager din yndlingssnegl af? Bare ren kanel?

Hos Cinnamon & Coffee kan den også smage af meget andet.

De har nemlig snegle med bl.a. Nutella, karamel og drømmekage, og skal den have hele armen, kan du bestille med softice ved siden af.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Manden bag Cinnamon & Coffee er tidligere ejer af Sankt Peders-bageren i Sankt Peders Stræde, der både er kendt som byens ældste bageri men også nogle gigantiske onsdagssnegle.

Her er sneglene en smule mindre – men smagen? Den sidder stadig lige i øjet.

En snegl koster 25 kr., og du kan få fem for 100 kr.

Når man kommer indenfor, ser butikken ud af meget ved første øjekast, men her er faktisk hele 100 sidderpladser fordelt over tre etager samt eget bageri, hvilket også betyder, at alle snegle bages på stedet og løbende gennem hele dagen.

MigogKbh var forbi en fredag formiddag og at dømme efter de mange unge mennesker, som sad rundt omkring, så har Cinnamon & Coffee fat i noget af det rigtige for lige præcis denne målgruppe.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Byg din egen omelet

Bliver det for meget i længden med udelukkende kanelsnegle, så er der også andre ting på menuen. Altså udover cheesecake og brownie, som nok også er til den søde side.

Du kan nemlig bygge din egen omelet, som derefter bliver lavet frisk på bestilling.

Om den så skal være med kylling, parmesan, avocado eller andre gode sager er helt op til dig.

Derudover kan du også bestille kaffe, sandwich, juice, smoothies og andre lidt sundere ting.

Cinnamon & Coffee har åbent mandag til lørdag fra kl. 7-19 og søndag fra kl. 9-18.

Hvad: Cinnamon & Coffee
Hvor: Vimmelskaftet 47, 1161 København
Hvornår: Åbent mandag-lørdag fra kl. 7-19 og søndag fra kl. 9-18

Del artikel

Andre læser også