Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Sødt og syndigt: 3 ting du skal smage i København lige nu

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, American Pie Company
Foto: PR, American Pie Company

Her på MigOgKbh er vi utroligt madglade, og vi elsker at spise os gennem København.

Byen bliver nemlig konstant beriget med nye, spændende spisesteder og er samtidig fyldt med gode, gamle klassikere, som vi sætter pris på at vende tilbage til.

Vi ved, at vi har madglæden til fælles med mange, og derfor deler vi gerne ud af tips til gode spots, du bør besøge, og særlige retter, som vi synes, du skal smage.

Lige nu hvor solen skinner, og foråret får byen til at blomstre, er der især tre søde sager, som får vores mundvand til at løbe.

Foto: PR, Conditori La Glace

1. Forårskage

Intet forår uden denne klassiker.

Forårskagen har været en del af sortimentet på La Glace i mange år, og den lyserøde drøm med hjerter på passer perfekt til årstiden, for den smager af både fuglesang og forårsforelskelse.

Efter vores mening er den et must hvert forår, så hvis du endnu ikke har spist et stykke i år, er det ved at være på tide, for lige om lidt siger kalenderen 1. juni.

Forårskagen består af hindbærfromage, chokoladetrøffel, hindbærpuré og mandelbund.

Et stykke koster 62 kr., og prisen for en hel kage til 14 personer er 868 kr.

Hvad: Forårskage
Hvor: La Glace, Skoubogade 3, København K
Hvornår: Mandag-fredag kl. 8.30-18, lørdag kl. 9-18 og søndag kl. 10-18

 

Foto: PR, American Pie Company

2. Piescream

Hvad får man, når man blander pie og ice cream? Piescream selvfølgelig!

Hos The American Pie Company skiftes der løbende ud i sortimentet, så udvalget af pie passer til årstiden. Og lige nu kan din tærte få selskab af cremet flødeis, så den bliver til piescream.

Piescream består af store stykker tærte, som blandes med is, toppes med flødeskum og pyntes med krymmel eller sauce. Et sødt og syndigt koncept, som vi er vilde med.

Du kan vælge mellem tre varianter af piescream: Saltkaramel og æble, chokolade og fudge-brownie samt krymmel og bær.

Piescream koster 58 kr. og fås både hos The American Pie Company på Vesterbro og i Indre By.

Hvad: Piescream
Hvor: The American Pie Company, Skindergade 25 i København K og Vesterbrogade 46 i København V
Hvornår: Mandag-fredag kl. 10-18, lørdag kl. 11-18 og første søndag i hver måned kl. 11-16

 

Foto: PR, Magnum

3. Magnum efter eget design

Hvis du altid har drømt om at designe din egen is og spise den bagefter, så skal du lægge vejen forbi Købmagergade 42 i Indre By senest fredag den 31. maj.

Her er Magnum nemlig poppet op med en butik, hvor du kan lege ismager for en stund.

I butikken står Magnums fingernemme folk klar til at sammensætte is efter dit design. Du skal blot fortælle, om du vil have overtræk af hvid, lys eller mørk chokolade.

Dernæst skal du vælge, hvilke toppings der skal drysses ud over isen for at give dit værk det helt rigtige udtryk samt de smage og konsistenser, du allerbedst kan lide.

Prisen for din personlige Magnum-is er 40 kr.

Hvad: Magnum Pleasure Store
Hvor: Købmagergade 42, København K
Hvornår: 3. til 31. maj 2019. Tirsdag til søndag kl. 12-18. Mandag lukket.

Del artikel

Andre læser også