Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Søren Gericke er i spidsen: Kom med når topkokke holder aspargesfest

Af Rasmus Kramer Schou
ravelinen PR Foto
ravelinen PR Foto

Ravelinen er et stykke Københavnsk historie.

Den blev opført i 1728 og er i dag selvfølgelig fredet.

Bygningerne var fra starten et slags bomhus og militær vagtstue, hvor vagtfolk holdt forbipasserende tilbage for at kontrollere, at man nu havde betalt told ved overgangen fra land til by.

Ravelinen er gammel og hyggelig, og med det hører traditioner – en af dem er den næsten legendariske aspargesfest.

I år løber den af stablen lørdag 27. april – og her skal der smages de nye asparges i mange variationer.

Så menuen står på asparges i 4 forskellige retter.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er de bedste mellemklasse restauranter

ravelinen PR Foto

Menuen kommer til at stå på snacks, velkomstdrink fra Copenhagen Distillery, en 4 retters menu samt kaffe og sødt.

Snacks, den ene ret og sødt vil deres køkken med køkkenchef Jacob Hundsdal med Rasmus Grønbech ved sin side stå for.

Prominente hjælpere

Til de 3 øvrige retter har Ravelinen fået prominente kokke til at hjælpe.

Læs også: Sådan ville MigOgKbh strø Michelin-stjernerne i København

Gæstekokkene denne dag vil være:

  • Søren Gericke, vel Danmarks første stjernekok og tidl. valgt til Kokkens Kok af Det Danske Gastronomiske Akademi.
  • Claus Henriksen, køkkenchef på Dragsholm Slot, tidligere arbejdet på Søllerød Kro og Noma
  • Anika Madsen, køkkenchef på Roxie som er en del af Kadeau familien og har tidligere arbejdet på Formel B

Hele arrangementet løber af stablen i Ravelinens hyggelige have med udsigt over vandet, hvor man vil sidde til langbords med de andre madglade gæster.

Undervejs vil der være levende hyggemusik med indslag til at skabe den helt rigtige stemning.

Arrangementet starter kl. 15.00 og forventes at slutte omkring kl. 22.00. Der vil blive serveret asparges til den store guldmedalje og en tilsvarende vinmenu afstemt til maden samt kaffe/the.

Arrangementet koster 1.200 kr. pr. person alt inklusiv.

Læs også: Amerikansk medie: Her er Københavns gastro bucket-list

 Hvad: Aspargesfest
Hvor: Ravelinen, Torvegade 79
Hvornår: Lørdag 27. april kl. 15.00
Hvor meget: 1200,- alt inklusiv
Hvordan: Læs mere her og find billet

Altid nyt på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

 

Del artikel

Andre læser også