Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skal opleves: Gammel badeanstalt på Christianshavn gemmer på lækkert og autentisk spa

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Sofiebadet Facebook
Foto Sofiebadet Facebook

Kender du Sofiebadet på Christianshavn? Nej?

Så er du helt sikkert ikke den eneste.

Den gamle badeanstalt fra 1909 er nemlig stadig ukendt for mange, men har du brug for en omgang selvforkælelse, så er den altså værd at tjekke ud.

Original arkitektur fyldt med historie

For mere end 100 år siden var badehuse ikke så sjældne i København, og i starten af 1900-tallet opførte man brusebadeanstalterne i Saxogade på Vesterbro og Sofiegade på Christianshavn.

Brusebadeanstalterne i Saxogade (1904) og Sofiegade (1909) er oprindeligt bygget over en næsten identisk grundplan med 14 brusekabiner for mænd og 6 brusekabiner for kvinder.

Sofiegades bad var dog lidt mere rummeligt både mht. venterum, boilerrum og personalerum og havde derudover to kabiner med badekar.

Kigger man inden for i dag – så ser det faktisk ikke så meget anderledes ud.

Store dele af Sofiebadet har nemlig bevaret sin originale arkitektur tegnet af stadsarkitekt Hans Wright.

Der blev også bygget en badeanstalt i Helsingørgade på Nørrebro, hvor mande- og kvindebadet lå på hver sin etage, men Sofiegades badeanstalt er faktisk den eneste bevarede af de tre næsten samtidige badeanstalter.

Sofiegades bad ”Sofiebadet” blev lukket i julen 1997, da de fleste københavnere efterhånden havde fået deres eget bad.

Senere hen lykkedes det foreningen Sofiebadet at genåbne huset med kurbad, brusebad, behandlinger, tyrkisk bad og hamam med støtte fra Københavns Kommune og flere større og mindre fonde.

Til venstre er Sofiebadet, som det så ud i 1929. Til højre kan du se badets indretning i 2020. Foto Sofiebadet Facebook

Kurbad til næsten ingen penge

Det gamle badehus er faktisk også en oplagt mulighed for at nyde en spaoplevelse til en rigtig god pris.

Du kan nemlig købe adgang til kurbadet med sauna fra bare 295 kr.

Sofiebadets moderne men alligevel badeklassiske signatur er deres hamamkuppel.

Her laver de forskellige hamambehandlinger ud fra mellemøstlig tradition med masser af sæbeskum og skrub.

Hammam. Foto Sofiebadet Facebook

Ud over kurbadet med sauna, dampbad samt kolde og varme kar, findes også hvilerum og en lille økocafe med snacks og drikkevarer. Koldt vand er gratis og inkluderet i prisen.

Sofiebadet holder også særlige events som yoga, poesioplæsning, koncerter og sanketure.

Her er åbent tirsdag til søndag næsten hele dagen og du kan læse om alle de forskellige behandlinger her.

Hvad: Sofiebadet
Hvor: Sofiegade 15, 1418 København K. Christianshavns metro ligger ca 200 m fra Sofiebadet
Hvornår: Åbent tirsdag til søndag
Hvor meget: Priser fra 295 kr.
Hvordan: Læs mere og book her

Del artikel

Andre læser også