Solgte 2000 borde på 4 minutter: Nu åbner Alchemist snart for bookinger igen
Restaurant Alchemist er måske verdens vildeste restaurant i den måde gæsterne tages på en gourmet-rejse på en aften.
Det er stadig de færreste, der har spist i de “hellige haller” siden åbningen 4. juli.
Sidst Alchemist åbnede for bookinger i efteråret, der solgte man 2000 bookinger til en stykpris på 2.500 kr.
Dermed omsatte Alchemist for fem mio. kr. på fire minutter.
Nu er det afsløret, hvornår næste booking-runde åbnes for bestillinger i perioden 1. april – 11. juli.
Sæt kryds i kalenderen
Dem der har skrevet sig på venteliste har nemlig fået en besked fra hypede Alchemist, at pladserne frigives mandag d. 10. februar kl. 17.00.
Selv om man står på venteliste, så er det altså først til mølle på selve hjemmeside.
De ca. 50 retter som køkkenchef Rasmus Munk skyder afsted hver dag er allesammen små kunstværker – og med utallige tanker bag – både politiske og personlige.
En restaurant som er en blanding af kunst, kulinarisk performanceteater, chokerende gode retter, udstilling, et mad-tivoli og et planetarium.
Hvis du vil have et kig inden for på Alchemist – så kan du læse vores artikel her.