Bliver svært at gennemføre: Sommerens festivaler har brug for afklaring

I dag har Folketingets eksperter givet dødsstødet til sommerens festivaler, som vi kender dem. Det skriver DR.
De fraråder nemlig festivaler med mere end 10.000 deltagere og overnattende gæster.
Det har fået blandt andet Roskilde Festival til at efterlyse svar:
“Med de anbefalinger, der netop er landet fra regeringens ekspertgruppe om store arrangementer, ser det ud til, at der stadig vil være restriktioner til sommer.
Det gør det svært at bevare troen på, at vi kan afholde Roskilde Festival i år. Vi har brug for et konkret svar fra myndighederne nu,” skriver de selv i et opslag på Facebook.
“Derfor sender vi sammen med landets andre festivalarrangører denne appel til politikerne: Lad ikke forhandlingerne om genåbningens næste skridt og de store begivenheder trække længere ud. Træf en beslutning nu.
Vi – og alle jer der er engageret i det danske festivalliv som frivillige, billetholdere, kunstnere og leverandører – har brug for vished nu.”
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram