Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommerens store festivaler aflyst: Nu kan du alligevel få en bid af Roskilde Festival

Af Mathilde Mågård Hansen
MigogKbh tester Roskilde Festivals alkoholfri cocktails. Foto: Camilla L. Stahlschmidt
MigogKbh tester Roskilde Festivals alkoholfri cocktails. Foto: Camilla L. Stahlschmidt

Bare fordi sommerens festivaler er aflyst, så betyder det ikke, at du ikke kan høre musik under åben himmel og med en (halv)kold øl i hånden – tværtimod.

På det – der skulle have været festivalens sidste dag – opfordrer Roskilde Festival alle til at dyrke festivalfællesskabet gennem musikken, kunsten og maden med dine venner.

Roskilde Festival inviterer til ”DO IT YOURSELF”-festival hjemme hos dig selv, og overskuddet fra billetsalget går til at støtte børn og unges muligheder.

Læs også Sæsonen er startet: Her er fem bud på Københavns bedste skaldyrsfade

Hold din egen festival

“Som 49 gange før havde tusindvis af mennesker set frem til at storme ind på pladsen, til at samles foran Orange Scene, til at skabe festen i de mange camps eller bidrage som frivillig.

Til sammen at tage del i de utallige ting, der er med til at gøre Roskilde Festival til en oplevelse uden sammenligning.

Det kan som bekendt ikke lade sig gøre i år, men det betyder ikke, at der ikke kan være en festival – eller noget, der ligner,” skriver Roskilde Festival på deres hjemmeside.

Den fysiske festival er aflyst i år, men festival – det skal vi have. Deltagerne skal bare bygge den selv derhjemme.

Lørdag den 4. juli – det der skulle have været den kulminerende lukkedag på årets festival – åbner ’Roskilde Festival – do it yourself’.

Her kan deltagerne slå telt op i stuen, spille ølbowling i baghaven, lave den perfekte spilleliste, lade sig inspirere, tage stilling og drage af kunsten – og dele det hele med alle de andre deltagere online.

Præcis ligesom vi alle hvert år deler oplevelserne på festivalen med vores venner og bekendte.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Roskilde Festival

Overskud til unge fælleskaber

Uden ”den rigtige” Roskilde Festival 2020 bliver der bliver ikke det samme overskud at dele ud af.

Alligevel kan du støtte ved at købe en billet til fællesskabet, og din donation går til unge fællesskaber.

“Du får naturligvis tilsendt et Roskilde-armbånd, som du modtager i uge 27 forud for Roskilde Festival – do it yourself lørdag 4. juli, såfremt du har en dansk adresse,” forklarer Roskilde Festival på deres hjemmeside.

Armbåndet koster 200 kr. og alt overskud går ubeskåret til initiativer, der giver unge en stemme og styrker unges fællesskaber.

Det er også muligt at købe en ”dagsbillet” til blot 50 kr.

Læs også Bølge af virtuelle løb rammer landet: Flere af dem støtter velgørenhed

Foto: PR

Alt det vi kender – bare derhjemme

Omgivelserne er ikke de samme, men Roskilde Festival vil gerne give dig en bid af alt det, du kender fra festivallen.

“Vi giver dig opskrifter på nogle af signaturretterne (og drinksene) fra de mest legendariske boder, og hjælper dig og din camp med praktiske guides, playlister og vejledninger til kreative indspark i løbet af dagen,” skriver de på deres hjemmeside.

Uanset hvor meget vi gerne ville, så kan man ikke stemple direkte ind i orange feeling.

Derfor har Roskilde Festival produceret en helt ny podcast-serie – Orange Podcast – der udkommer tids nok til, at du kan nå at høre den inden 4. juli, hvor du skal holde festival derhjemme. Efter at have hørt den, så skal festivalstemningen nok komme af sig selv.

Find campingstolen og Soundboksen frem og hold din helt egen festival derhjemme – og støt samtidig en god sag.

Læs også Staycation guide 2020: Her kan du bo på et lækkert hotel i København

Hvad: Roskilde Festival – do it yourself
Hvor: Lørdag 4. juli 2020
Hvor meget: 50-200 kr. + levering
Hvordan: Læs meget mere og køb billet lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også