Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danske møbelklassikere på stribe: Spar op til 75 procent til stort lagersalg

Af Astrid Mernild
Foto: PR, FDB Møbler
Foto: PR, FDB Møbler

Oktober bugner fortsat af lagersalg, og lige om lidt er der store besparelser at hente på designermøbler.

Fra fredag 28. oktober til søndag 30. oktober er det den danske virksomhed FDB Møbler, som afholder lagersalg med klassiske og praktiske kvalitetsmøbler til overkommelige priser.

Det skriver lagersalg.com.

Til lagersalget kan du gøre et kup til hjemmet, når der er mulighed for at finde danske designermøbler skabt af blandt andre Børge Mogensen, Poul M. Volther, Mogens Koch, Jørgen Bækmark, Thomas E. Alken og mange flere.

Møblerne, som sælges på lagersalget, har været brugt til udstillinger, fotos og udlån, men er i pæn stand.

Spar op til 75 procent

Der vil være store besparelser at opnå – ja, faktisk helt op til 75 procent i forhold til de vejledende udsalgspriser. 

Alle varerne sættes frem fra start, og møblerne vil blive solgt stykvis eller i mindre antal.

Lagersalget foregår i Albertslund tæt på København, og der vil være gode parkeringsmuligheder ved adressen, så du kan godt medbringen traileren – ellers vil det også være muligt at arrangere fragt af købte møbler på dagen mod betaling.

Til lagersalget er der gratis entré, og der kræves derfor ingen billet for at deltage.

Vær opmærksom på, at der til lagersalget kun kan betales med betalingskort.

Læs mere om FDB lagersalget her.

Hvad: FDB møbler holder lagersalg
Hvor: Læhegnet 35, 2620 Albertslund 
Hvornår: Fredag 28/10 kl. 16-20, lørdag 29/10 kl. 09-15 og søndag 30/10 kl. 09-15

Del artikel

Andre læser også