Spar op til 80 procent: Enviis populære lagersalg vender tilbage

Lige om lidt snor en lang kø sig gennem Nørrebros gader, for der er igen mulighed for at spare masser af penge på tøj og accessories.
Det danske brand Envii har nemlig ryddet ud i lagervarerne og holder traditionen tro lagersalg i Nørrebrohallen. Det skriver lagersalg.com.
Enviis lagersalg er et stort tilløbsstykke for stilbeviste og shoppelystne københavnere, og du må derfor forberede sig på ventetid, hvis du vil have adgang til de gode tilbud.
Men meget tyder på, at du bliver belønnet, hvis du væbner dig med tålmodighed og venter pænt i køen til det bliver din tur.
Læs også: Stort loppeparadis på Østerbro er fyldt med genbrugsguld
Modetøj med store rabatter
Fra torsdag 17. oktober til og med søndag 20. oktober fyldes stativer og borde i Nørrebrohallen med kollektionsprøver og varer fra tidligere kollektioner og med rabatter på helt op til 80 procent, er der mulighed for at gøre gode kup.
Du kan blandt finde dig en ny kjole, sweater, t-shirt, nederdel eller et par nye bukser på lagersalget.
Der fyldes løbende op med flere varer alle dage.
Læs også: Franske fristelser: København har fået sin første eclair-butik
Shop som en af de første
Vær opmærksom på, at det ikke er alle, der kan få adgang til lagersalget på den første åbningsdag, torsdag.
Her skal man nemlig være modtager af Enviis nyhedsbrev for at blive lukket ind.
Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på Enviis hjemmeside.
Lagersalgets åbningstider:
Torsdag 17. oktober 15-20 (kun for Enviis nyhedsbrevsmodtager)
Fredag 18. oktober kl. 12-20
Lørdag 19. oktober kl. 10-17
Søndag 20. oktober kl. 10-15
Du kan betale med kontanter, Dankort og MobilePay på lagersalget.
Hvad: Envii holder lagersalg
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, København N
Hvornår: 17.-20. oktober 2019
Læs også: Ny smykkebutik i København er inspireret af kong Frederik IX