Skønt spot på Frederiksberg: Her skal du spise delemad og drikke cocktails med vennerne


Du kender dilemmaet.
Du har aftalt med vennerne, at I skal ud at spise og efterfølgende nyde nogle gode cocktails sammen – men hvor skal I gå hen?
Udvalget af restauranter og barer er stort her i hovedstaden, men ikke alle steder kan I både spise en hyggelig middag og få serveret cocktails af høj kvalitet.
På Frederiksberg ligger dog et sted, der kan lige netop det, og når der her er mange stamgæster, er det bestemt ikke tilfældigt.
Perfekt til en aften med vennerne
Måske kender du allerede Salon 39, som ligger på hjørnet af Vodroffsvej og Danas Plads.
Her er gennem tiden blevet indtaget mange gode måltider og drinks mikset af de erfarne bartendere, og næste gang du og vennerne skal ud og nyde en aften i hinandens selskab, er der god grund til at styre mod den røde murstensbygning med de grønne markiser.
Salon 39 egner sig nemlig god til vennehygge og gode stunder.

Retterne på det internationale menukort er skabt til at blive delt ved bordet, så du og dem, du holder af, kan smage en række lækkerier sammen.
I takt med sæsonerne skifter retterne, men der er altid omkring fire hovedretter og otte til 10 deleretter at vælge imellem.
Lige nu kan I eksempelvis bestille friteret enoki i romescosauce med karljohan-støv og persille eller bede brûlée, som består af tre slags beder med urtemayo, paneret gedeost og gedeost-brûlée
Er I i humør til skaldyr, er det måske de stegte kammuslinger med blancheret romanesco, edamamebønner og cremet peberrodssauce, I skal gå efter.
Eller hvad med en omgang krabbe og kulmule med agurke-crudité, parmesanchips, radise, skalotteløg,
rugbrødschips og urter?
Til maden kan I bestille våde varer fra vinkortet, som for nylig har fået en funky opgradering og nu byder på blandt andet naturvin.
Kvalitetscocktails til gode priser
Efter middagen og den gode vin er der ingen grund til at bevæge jer videre ud i byen for at finde en bar, hvor I kan fortsætte aftenen.
Der er nemlig kælet for cocktailkortet på Salon 39, og I kan med garanti alle finde drinks, der passer til jeres smag.
Bag baren står Tihomir Vachkov, som i den grad har forstand på håndværket bag de gode cocktails, og det er ham, der er hjernen bag cocktailkortet.

Det består af både signaturdrinks, klassikere og et udvalg, der lige som maden skifter i takt med årstiderne.
I kan eksempelvis bestille en af de tidløse cocktails som Rhubarb 75 eller Old Funky Fashioned.
Rhubarb 75 er kreeret til dem, der sætter pris på en god, boblende gin-cocktail, og som navnet Old Funky Fashioned antyder, er der her tale om en nyfortolkning af Old Fashioned, som på Salon 39 har fået nyt liv med frugtige smage og en snert af chokolade.
Salon 39 har også et udvalg af alkoholfri cocktails på kortet, og de smager faktisk så godt, at man ikke savner procenterne.
Hvis du tænker, at det lyder dyrt med sådan nogle lækre cocktails, kan du godt tro om igen.
På Salon 39 er priserne faktisk lidt lavere end på andre af byens cocktailbarer i samme klasse.
Så du kan godt se at få samlet venneflokken og sætte kurs mod perlen på Frederiksberg.
Se menukort samt cocktailkort og bestil bord på Salon 39 her.
Hvad: Salon 39
Hvor: Vodroffsvej 39, Frederiksberg