Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Spis i et fængsel: Mikrobryggeri og smørrebrødsdronning går sammen om pop-up

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Kunne du godt tænke dig at komme indenfor murene i et fængsel, uden det behøver at koste en plet på straffeattesten?

Så er her en gylden mulighed.

Stjernekokken Thilde Gilling Andersen aka. Tyremor og Bryggeriet Slowburn Brewing Co-op er nemlig gået sammen om en smørrebrøds pop-up i det tidligere Vridsløselille Fængsel – og du er naturligvis inviteret med.

Kendt fra Olsen Banden

Kom med til bords når kokkenes Enfant Terrible gæster mikrobryggeriet Slowburn i deres nye bryggeri og bar i det ikoniske fængsel, blandt andet kendt fra Olsen Banden-filmene.

Smørrebrød fra Thilde Gilling Andersen. Foto PR

Pop-up’en byder på en mindeværdig pinsefrokost ved langborde i fængselsgården, der nu er bygget om til bryggeriets hyggelige Biergarten.

Thilde Gilling Andersen er kendt for sin innovative tilgang til smørrebrød både i Danmark og i udlandet, og var bl.a. med til at åbne den nu Michelinanbefalede frokostrestaurant, Carl Nielsen. 

Menuen i det tidligere Vridsløse Fængsel består af tre serveringer parret til perfektion med Slowburns lækre øl direkte fra tanken samt økologisk snaps fra Snaps Bornholm brygget på stolte traditioner tilsat et moderne strejf, der pirrer nysgerrigheden og provokerer sanserne. 

Der er også mulighed for en alkoholfri parring.

Læs mere og køb billet her.

Prisen er 585 kr. per person ex. gebyr.

Hvad: Smørrebrøds pop-up i Vridsløselille Fængsel
Hvor: Fængselsvej 43, 2620 Albertslund
Hvornår: Søndag d. 28. maj og mandag d. 29. maj

Del artikel

Andre læser også