Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Spise-udfordring: Er dette Danmarks bedste burger med Københavns bedste udsigt?

Af André Bentsen
Der er et glas vin og en lækker burger på bordet, når nyt makkerpar inviterer københavnerne til Karberghus på Langelinie. Foto: Privat
Der er et glas vin og en lækker burger på bordet, når nyt makkerpar inviterer københavnerne til Karberghus på Langelinie. Foto: Privat

Udsigten til Trekroner Fortet er lige til at sluge, mens du sætter tænderne i en fedtet burger med smeltet ost.

Hvis du synes, det lyder dårligt, så skal du nok ikke læse videre.

Burgeren, der tidligere har vundet konkurrencen kaldet ‘Danmark Bedste Burger’ vender nemlig tilbage til København.

Det kan godt være, at det ikke er alle, der helt anerkender, at konkurrencen kan tillade sig at kalde vinderne for lige netop hele Danmarks Bedste Burger, men af dem, der var med, så løb Hungry Danes altså med sejren, og lige nu løber personalet ekstra hurtigt.

I ugerne 29-32 vil det nemlig være muligt at finde Hungry Danes Foodtruck og deres prisvindende burgere på Langelinie, hvor de sammen med Skurets Vinsalg er en del af Wonderful Copenhagens pilotprojekt CopenPay.

Som Danmarks bedste Egon Olsen ville sige:

“Aktionen starter i morgen.”

For Skurets Vinsalg skænker nemlig i dagene onsdag til lørdag et gratis glas vin til gæsterne, mens Hungry Dane sørger for den solide burger.

Det er denne udsigt, som Peter Kolos mener passer perfekt til at nyde en burger. Foto: Privat

Flytter ind permant

På sigt vil Hungry Dane Burgers, og deres snaskede burgere være en fast del af Københavns nyrenoverede univers ”Langelinieskuret”. ”Her finder man, uden sammenligning, Københavns bedste udsigt, hvor historien omkring Trekroner Fortet stå i kontrast til de dansk producerede vindmøller, mens vandflyveren fra Århus lander i havnen og man hører musikken fra Reffen i baggrunden. Dette er hvad omverdenen kalder Wonderful Copenhagen,” siger Peter Kolos fra Hungry Dane til MigogKbh.

Han afslører, at burgerbixen har alvorlige planer om at blive hængende i København.

“Det bliver for good, når behandlingen med Fredningsstyrelsen er færdig, og vi kan komme ind i vores lokaler i nr. 48. Realistisk tager det nogle måneder. Den officielle åbning af Langelinietaget er planlagt til 13. september og det bliver vildt,” siger Peter Kolos.

Han er glad for at være en del af Copenpay, der er et event under Wondelful Copenhagen, som motiverer byens gæster til at opleve København på cykel eller til fods.

Hvordan kan det være, I åbner i Karberghus?

“Karberghus, der ejer Langelinietaget er vild med Hungry Dane Burgers, og kom ud i butikken på Klampenborg. Der spurgte Andreas Karberg: “hvad skal det koste at få Hungry Dane med på Langelinie. Efter præsentation af projektet, var jeg solgt. “Danmarks Bedste Burger, med Københavns mest ikoniske og smukke udsigt” What is not to like?

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag