De 5 bedste caféer på Østerbro

Østerbro er en bydel, der deler vandene. For nogle er den lig med spelt og børnefamilier. For andre er den Københavns svar på Paris’ Saint Germain komplet med charme, skønhed og en ufortyndet sans for livsnyderi. Heldigvis er Østerbro helt sin egen, og hvis der er noget, man har dyrket til perfektion i postnummer 2100, så er det cafékulturen. Mig&KBH guider til 5 vidt forskellige af slagsen, der dog alle har høj kvalitet og økologikærlighed som fællesnævnere.