Spørger dig til råds: Kommunen vil finde plads til 40.000 nye boliger – især tre steder er i spil

Politikerne på rådhuset har for længst set, hvilken vej vinden blæser.

Derfor sender Borgerrepræsentationen nu en stor plan for byens udvikling i offentlig høring.

Læs også: Tror du det hjælper: Nu erklærer kommunen krig mod cykeltyve

Den skal kort sagt klimasikre hovedstaden og skabe plads til både almene boliger og ungdomsboliger.

I alt giver planen mulighed for at bygge 40.000 nye boliger i Københavns forskellige bydele, men først kan alle give deres besyv med om, hvad der skal ske i deres bydel de næste 12 år.

Og her er der afgørende mulighed for at påvirke retningen for mange af de byudviklingsområder, der vil vokse frem i årene frem til 2036.

Under den offentlige høring om Kommuneplan 2024 ”Fremtidens klimavenlige hovedstad”, holder Københavns Kommune en række arrangementer, hvor man har mulighed for at høre om kommuneplanen og udviklingen i forskellige bydele.

Noget af det nye i forslaget til kommuneplan er, at byudviklingen bliver fremrykket flere steder. Det gælder fx Levantkaj Øst, Tunnelkvarteret og Skagerak-kvarteret i Nordhavn, der skal imødekomme behovet for flere boliger og erhvervsarealer.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse dagen efter mødet i Borgerrepræsentationen torsdag aften.

Eksempelvis afslører planen, at der på Nørrebro – Ved Vingelodden – som mange kender fra tiden med hyppige corona-test, måske kan etableres et nyt byområde, ligesom der også kan udvikles nye byområder ved Helgoland på Østerbro tæt på Svanemøllen og havet og ved Teglholmen i Sydhavnen. 

Kommuneplanen lægger overordnet set også op til 40.000 nye boliger i København, at der kan bygges 10.000 almene boliger i forskellige størrelser og 6.000 nye ungdomsboliger med plads til studerende.

Brug for flere boliger

Der bliver også plads til flere grønne områder samt rekreative områder ved havet, så københavnerne får adgang til natur og en aktiv fritid.

“København skal være en by for alle, derfor skal der bygges flere boliger. Byen skal indrettes sundt, så det er nemt at komme rundt og med mere ren luft. Det klimavenlige liv er i den tætte storby, hvor vi deles om pladsen og vigtig infrastruktur,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

“Derfor har vi behov for boliger i alle størrelser til både singler og børnefamilier, grønne områder og mere metro for, at man kan bo i byen hele livet. Samtidig skal Københavns sjæl bevares, så Københavns historie gives videre til næste generation,” fortsætter overborgmesteren.

Teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL) er glad for, at planen sikrer en mere bæredygtig byudvikling.

“Derfor vil vi f.eks. mindske biltrafikken ned til 20 procent, gøre fremtidens fjernvarme grønnere og satse mere på omdannelse af eksisterende bygninger i stedet for at rive dem ned. Sideløbende med det, skal København tilpasses til det mere ekstreme vejr, som klimaforandringerne medfører, bl.a. ved at vi sikrer mod oversvømmelser ved skybrud og ved at forebygge varmeøer, så byen er til at opholde sig i, selv om klimaet bliver mere ekstremt,” siger Line Barfod.

For børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K) handler det om at fremtidssikre byen.

“Det København vi holder af skal fremtidssikres. Derfor er det vigtigt at lytte til københavnerne og deres behov,” siger han og tilføjer:

“For os konservative peger det i retning af mere metro, så man kan hurtigt rundt i byen, mere parkering, fordi flere københavnere har bil og flere boliger, fordi det er vigtigt, at når københavnske unge flytter hjemmefra, så skal der også være plads til, at de kan blive i byen. Vi konservative ønsker en by som fungerer i hverdagen – også i fremtiden – og efter københavnernes ønsker og behov.”

Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester vil med Kommuneplanen 2024 sikre, at København bliver en foregangsby; “hvor folkesundhed, forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag tænkes ind i byens udvikling og indretning. Lad os skabe en by hvor klima, natur og sundhed går hånd i hånd, og hvor der er plads til at leve sunde liv – mentalt såvel som fysisk, fri for luftforurening og støj.”

Alle kan give deres besyv med

Under den offentlige høring vil der være en række arrangementer, som vil fremgå af hjemmesiden www.KP24.kk.dk.

De tæller bl.a. bydelsmøder med guidet rundvisning om Vingelodden på Nørrebro og Helgoland på Østerbro.

“Vi vil gerne arbejde for flere boliger til de kommende generationer. På sigt skal flere københavnere have mulighed for at eje deres egen bolig. Det skal Christiansborg hjælpe med at realisere. Når vi udvikler nye boligområder, skal vi fra start tænke byrum ind, og så skal vi sørge for at binde byen sammen med mere metro. Og så vil vi gerne have en langsigtet parkeringsplan. Det er vores visioner med kommuneplanen, nu er det københavnernes tur til at byde ind,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

Med den nye Kommuneplan bliver der gode muligheder for, at København stadig kan vokse, mener beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).

“København er allerede en attraktiv by, hvor mange gerne vil bo og leve. Det skal vi bygge videre på. Mange københavnere har et ønske om at eje egen bolig. Derfor skal vi sikre, at antallet af ejerboliger følger med, når nye byggerier skyder op i København. Vi skal kunne kræve, at der i den videre byplanlægning bygges endnu flere ejerboliger,” siger han.

”København skal være en by med plads til alle, og en by som favner alle. Det skal vi huske, når vi skaber nye byrum og bydele. For byen skal være tilgængelig og imødekommende, uanset hvem man er. Vi har en kæmpe udfordring i København, når det handler om at skaffe billige boliger til hjemløse og andre udsatte mennesker. Derfor er det virkelig positivt, at der i Kommuneplan 2024 bliver lagt op til at bygge 40.000 nye boliger i København, hvoraf de 10.000 bliver almene boliger”, supplerer socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).