MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sprogligt forfald

Af Annoncør

Historien om sproget er en forfaldshistorie. Uanset, i hvilken retning man kigger, ser man dårligt sprog: aviserne, undertekster, sociale medier, jobopslag, manualer, rapporter … ja, listen er uendelig.

Overalt ser man stavefejl, mangelfuld tegnsætning, hjælpeløse sætninger og bare generelt: dårligt sprog. 

Korrekturlæsning kompenserer

Når det kniber med retskrivningen, og det gør det, kan man heldigvis få hjælp til at forbedre sit skriftsprog. Der er mange firmaer, der tilbyder professionel korrekturlæsning

Man kan få hjælp til både den formelle korrekturlæsning, altså rettelse af almindelige fejl som kommafejl, grammatikfejl, stavefejl, slåfejl, ordstillingsfejl med videre, men man kan også få hjælp til bedre formuleringer, så sproget bliver mere klart og fyldende.

Og heldigvis for det, for særligt for virksomheder er det afgørende, at det sprog, de bruger i rapporter, brochurer og på sociale medier, er korrekt og flydende, for kunderne forbinder godt sprog med professionalisme og grundighed.

Og det kan mærkes på bundlinjen.

Der er i sandhed ikke langt fra kommafejl til røde tal. Og når medarbejderne skriver dårligt, må man få hjælp til korrekturlæsningen af et professionelt bureau. Der er ingen vej uden om.

Men hvad søren er der sket, siden så mange har brug for hjælp til at rette sproget?

Forældrene svigter

Man plejer at pege mod folkeskolen, når man skal forklare det sproglige forfald. Folkeskolen er en del af problemet, men forældrene bærer det største ansvar.

Forældrene bruger ikke nok tid på sprog sammen med deres børn. Man træner ikke læsning og skrivning derhjemme. Det må skolen klare, synes at være den dominerende indstilling. 

Men måske vigtigst af alt. Man læser ikke nok sammen med sine børn. 

Det er ganske enkelt ikke moderne at læse højt for sine børn, og det er en skam, for højtlæsning er afgørende for børns udvikling af sproglig interesse, sprogforståelse og sproglige opmærksom – der er forudsætningen for, at man kan lære at skrive et korrekt og klart sprog.

Folkeskolens ansvar

Folkeskolen kan ikke opveje forældrenes svigt, men folkeskolen svigter også.

Igennem årtier har fokus på færdigheder og træning været ugleset. Man vil hellere snakke om det hele mennesker, kreativitet, tværfagligt samarbejde og dannelse. 

Men at lære at skrive er en færdighed, der kræver hårdt arbejde, og det indebærer flid, koncentration og ja, et element af tvang, for særligt lystbetonet er det jo ikke at bøje verber og klappe stavelser.

Man der er ingen vej uden om terperiet, hvis vi ønsker, at vores børn og unge skal kunne formulere sig nogenlunde sikkert på skrift.

Forfaldet breder sig

Problemerne har stået på så længe, at den generation, der i dag er på arbejdsmarkedet, er tynget af en stor repræsentation af funktionelle analfabeter. Det sætter sit præg i mediebilledet, hvor perlerækker af sprogfejl i alle kategorier hænger på tværs af medier: aviser, tv, internettet og sociale medier.

Man kunne mene, at problemet er til at overse, al den stund ingen opdager det. Man kan jo ikke se fejl, man er blind for, fordi man selv er sprogligt udfordret.

Men problemet er der, og det vokser. 

Sammenlign med en fodboldkamp. Hvis ingen spiller efter reglerne, bryder spillet sammen. Det samme med sproget. Hvis ingen kender til reglerne, bryder kommunikationen sammen.