Forventer mange deltagere: Statsministeren og dansk stjerne mindes ofre i aften

Tirsdag aften klokken 20 er der mindehøjtidelighed for ofrene for skyderiet i Field’s.
Det meddelte Københavns Kommune mandag.
Nu oplyser kommunen, at statsminister Mette Frederiksen og overborgmester Sophie Hæstorp Andersen vil holde taler ved mindehøjtideligheden, og koret Ungklang synge for de fremmødte.
Ved arrangementets afslutning vil Andreas Odbjerg synge en enkelt sang.
Mange veje spærret
Københavns Politi skriver tirsdag eftermiddag på Twitter, at mange mennesker forventes at deltage i mindehøjtideligheden.
Hvis man vil deltage, opfordres man derfor til at ankomme på gåben, cykel eller med metroen, da flere veje i området er spærret.
Ved skudepisoden i Field’s søndag aften blev 10 mennesker ramt af skud, hvor tre desværre mistede livet. Fire andre er på hospitalet.
Se mere info om mindehøjtideligheden her.
Hvad: Mindehøjtidelighed for ofrene
Hvor: Ørestads Boulevard 88, 2300 København S
Hvornår: Tirsdag d. 5. juli kl. 20.00