Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Restauranter, oplevelser og mere: Mere end 50 steder med studierabat i København

Så er der gode og billige nyheder til alle de studerende i København.

Vi ved nemlig godt at det kan være dyrt at bo i en storby som studerende, men der er håb forude.

Vi har nemlig sammensat en liste over nogle af de steder i byen, der tilbyder studierabat ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Så læs med og giv tippet videre til dine medstuderende!

SPISESTEDER

Selvom man er studerende, skal der også være plads til at nyde en bid mad ude i byen og få et lille afbræk fra køkkenet derhjemme.

Så tag dine studievenner med under armen, og prøv nogle af vores forslag til hvor du kan spise ude med lidt bedre samvittighed for pengepungen.

Mahalle

En smagsoplevelse der sender dig på en sviptur til det eksotiske mellemøsten.

Mahalles køkken har en rig madtradition og er kendt for dens smukke og velsmagende mad, der er kræset om detaljer.

Som studerende kan du nyde 15 procent på hele regningen på alle deres restauranter.

Hvor: De har flere restauranter i København. Find adresser her.

VACA

VACA tager udgangspunkt i det mexicanske køkken, med et dansk twist.

Menukortet er fyldt med burritos, soft shell tacos, platos, snacks og hjemmelavede drikkevarer, som hver dag laves på friske råvarer.

VACA tilbyder 20 procent studierabat ved fremvisning af et gyldigt studiekort.

Studierabat gælder både ved besøg i restauranterne samt ved afhentning af takeaway. Brug koden ‘studie20’ når du bestiller online og have dit studiekort klar til fremvisning ved afhentning. Studierabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.

Hvor: De har flere restauranter i København. Find adresser her.

Sushi2500. Foto: PR

Sushi2500

Mange københavnere ELSKER sushi, men vi ved også godt, at det kan være en dyr spise.

Så er det heldigt at Sushi2500 tilbyder rabat til alle studerende.

Med et gyldigt studiekort ved hånden, sparer du nemlig 15 procent på regningen.

Læs mere og se menuen på deres hjemmeside.

Hvor: Har flere restauranter. Du finder adresser her.

The Bronx Burger Bar

En god burger går man aldrig helt galt i byen med!

The Bronx Burger Bar er en burgerrestaurant inspireret af USA, og her kan du som studerende få 10 procent på din bestilling.

OBS: Gælder kun ved bestilling i restauranten.

Hvor: Vandkunsten 1, 1467 København K.

Grillen Burgerbar

Hos Grillen Burgerbar kan du få en lækker menu bestående af en burger, fries og dip.

Priserne starter fra 135 kroner, og som studerende får du 10% rabat ved at fremvise studiekort.

Læs mere og se menuen her.

Hvor: Har flere restauranter i København. Find adresser her.

Wagamama

Smag på det asiatiske køkken, og læg et besøg forbi Wagamama.

Du får 20 procent på hele regningen, mandag til fredag fra kl. 12-17.

Hvor: Tietgensgade 20, 1704 København og Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg.

Stacy’s Diner. Foto: Maise Molberg

Stacy’s Diner

Stacy’s Diner på Østerbro giver dig mulighed for at prøve den 50’er inspirerede amerikanske diner, som er så søde at tilbyde 10 procent rabat til de studerende, som ved ankomst fremviser et gyldigt studiekort.

Rabatten gælder mandag-torsdag og gælder på hele regningen for dig selv og op til 3 andre.

Studierabatten kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter, og der kan kun bruges 1 gyldigt studiekort pr. regning.

Læs mere på hjemmesiden, hvor du også kan se deres lækre menu.

Hvor: Trianglen 4, 2100 København Ø.

Behov

Nogle gange trænger man bare til en pizza, og findes der noget bedre end en pizza med en smule rabat oveni?

Behov er en spisebutik i uhøjtidelige, afslappede og moderne rammer, og her specialiserer de sig i italienske favoritter.

Der tilbydes 10 procent i studierabat alle hverdage kl. 9-16.

Læs mere og se menuen her.

Hvor: Rentemestervej 94, 2400 København.

Halifax

Hvad enten du er til det klassiske, den krydrede, det snaskede, det veganske eller noget helt femte inden for burgers, så har Halifax det på menukortet.

På Halifax trækker de 20 procent fra din regning, når du viser et gyldigt bevis på, at du er studerende.

Det gælder alle dage på alle Halifax’ 11 restauranter, men ikke for takeaway.

Læs mere her.

Hvor: Halifax har 11 restauranter. Find dem alle her.

Foto: PR, Zócalo

Zócalo

Hvis du craver mexicansk mad, så burde du smutte forbi Zócalo.

Her kan du nemlig få 15 procent rabat ved fremvisning af gyldigt studiekort.

De har både burritos, tacos og meget andet lækkert på menuen, som du kan finde lige her.

Hvor: Zócalo har tre restauranter i København. Find den nærmeste her.

Bone’s

Er du til spareribs og saftige bøffer?

Så er det en god idé at besøge en af Bone’s restauranter mandag eller torsdag efter kl. 18.30.

Her kan du som studerende spise 2 for 1, og uanset hvilken hovedret I vælger, betaler I kun for den dyreste.

Rabatten gælder på hele menukortet bortset fra drikkevarer og takeaway.

Det er ovenikøbet kun én af jer, der behøver vise et gyldigt studiekort.

Læs mere om rabatten og se menuen på deres hjemmeside.

Hvor: Tilbuddet gælder i alle restauranterne bortset fra den i Lalandia. Se oversigten over deres restauranter her.

Jensens Bøfhus

Jensens Bøfhus synes heller ikke de studerende skal snydes for en god bøf.

Derfor får du som studerende 20% rabat på din bestilling, når du besøger et af deres bøfhuse.

Du kan vælge alt fra en herregårdsbøf og et spareribs-orgie til en omgang softice.

Studierabatten gælder kun for de studerende, der kan fremvise et gyldigt studiekort.

Tilbuddet gælder mandag til torsdag hele dagen og gælder ikke take away.

Læs mere og se menuen på hjemmesiden.

Hvor: Har flere restauranter. Se adresser her.

22 Kitchen & Bar

På den hyggelige hjørnecafé lige ud til Sortedams Sø er der mulighed for at få 15 procent studierabat søndag fra kl. 16 (brunchbuffet undtaget) til torsdag.

Rabatten gælder på kortholderens eget mad og drikke ved fremvisning af gyldigt studiekort og gælder ikke på eksisterende tilbud og rabatter.

Så tag studievennerne under armen og nyd et lækkert måltid eller et glas hvidvin med den smukkeste udsigt over byen.

Læs mere her.

Hvor: Sortedam Dossering 21, ​2200 København N.

Cafe Zalt

I det hyggelige Strædet med masser af caféliv kan du drikke kaffe, cocktails eller spise en bid mad for lidt billigere penge ved visning af studiekort.

Caféen giver nemlig 15 procent rabat til studerende.

Det er søndag til torsdag, og det gælder alt på menukortet!

Det er super hyggeligt at sidde her på de køligere aftener, da de har varmelamper, tæpper og heating seats til at holde dig varm.

Læs mere her.

Hvor: Kompagnistræde 2 kl.th, 1201 København K.

Slice ít

I marts 2024 poppede endnu et lækkers spisested op på Nørrebrogade.

Der er tale om Slice ít, der serverer halal New York-burgere og pizzaslices.

Som studerende får du 15% rabat på hele menuen ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Hvis du tager bedsteforældrene under armen, får de også glæde af rabatten, for pensionister sparer også 15% på deres bestilling.

Se menuen her.

Hvor: Nørrebrogade 177, 2200 København N

Dalle Valle

Dalle Valle er i forvejen et billigt spisested, men nu kan det blive endnu billigere.

Resten af 2024 får alle studerende nemlig 50% rabat på hele menukortet inkl. frokost- og aftenbuffeten.

Læs mere her.

Hvor: Har flere restauranter i København. Se adresser her.

Arkivfoto

UNDERHOLDNING OG KULTUR

København byder på mange kulturelle seværdigheder, og bugner ligeledes af oplevelser og underholdning.

Vi giver dig hermed et overblik over mulige steder, hvor du som studerende kan nyde din studierabat.

Comedy Zoo

Kom ind og få et godt grin på Comedy Zoo, som er landets største comedy-klub.

Der er shows fem dage om ugen, og du kan opleve både impro-comedy, open mics og one-man-shows.

Comedy zoo tilbyder alle studerende 20 procent rabat, både i baren og ved billetsalg mod fremvisning af gyldigt studiekort.

Læs mere her.

Hvor: Kompagnistræde 19, 1208 København.

Skøjteøen på Reffen

Fra den 8. november forvandles Reffen til et magisk isskøjte-univers med lys, lyd, street food og store oplevelser uanset alder under navnet ‘Skøjteøen’.

Skøjtebanen er specialdesignet til at kunne give alle den bedste oplevelse på isen, og drømmen fra arrangørernes side er at skabe en unik vinteroplevelse i København.

Der er endda studierabat på skøjteleje, alle åbne dage, hele sæsonen.

Det betyder at skøjteleje koster 50 kroner med gyldigt studiekort. 

Læs mere om Skøjteøen her.

Hvor: Refshalevej 167 A, 1432 København K

Kunsthal Charlottenborg

Tag en tur forbi Kunsthal Charlottenborg, som er en udstillingsbygning i København, og faktisk det officielle udstillingsgalleri for Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Her kan du som studerende købe entré for 50 kr.

Besøg hjemmesiden her.

Hvor: Kongens Nytorv 1, 1050 København K.

Glyptoteket. Foto PR

Glyptoteket

Bag Glyptotekets smukke mure gemmer sig både marmorkroppe, malerier, mumier og middelhavsstemning, og bygningen rummer en enestående blanding af kunst og smukke arkitektoniske rammer.

Som studerende kan du opleve alt dette til 95 kroner (normalpris 125 kroner).

Læs mere og køb billet her.

Hvor: Dantes Plads 7, 1556 København V

Designmuseum Danmark

Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk.

Alle unge mellem 18-26 år samt studerende sparer penge på entréen og skal derfor kun af med 90 kroner ved indgangen.

Læs mere her.

Hvor: Bredgade 68, 1260 København K.

Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark, og omfatter ca. 14 millioner genstande indsamlet over 400 år.

Hertil kommer de levende samlinger i Botanisk Have, der omfatter ca. 9.000 forskellige plantearter.

Som studerende får du adgang til både Statens Naturhistoriske Museum og i Palmehuset i Botanisk Have for 50 kroner (normalpris 115 kroner).

Læs mere og køb billet her.

Hvor: Øster Voldgade 5–7, 1350 København K

Planetarium

Også på Planetarium kan studerende spare penge.

Her får du nemlig 10% rabat på entré og film ved fremvisning af personligt studiekort.

Vær opmærksom på at rabatten ikke gælder ved særarrangementer.

Læs mere her.

Hvor: Gl. Kongevej 10, 1610 København V

Medicinsk Museion

På Medicinsk Museion kan du få et indblik i den sundhedsfaglige udvikling gennem mere end 200 år.

Normalt koster det 110 kroner at komme ind på Medicinsk Museion, men som studerende kommer du ind for 70 kroner.

Læs mere om museet her.

Hvor: Bredgade 62, 1260 København K

Arbejdermuseet. Foto: Malthe Folke Ivarsson, PR

Arbejdermuseet

På Arbejdermuseet kan du opleve den smukke festsal og lejligheder, butiksgader og kaffebarer fra 1950’erne.

Studerende og unge på 18-25 år får entré til 100 kroner (normalpris 125 kroner).

Læs mere her.

Hvor: Rømersgade 22, 1362 København K

Rosenborg Slot

Som studerende kan du også besøge Rosenborg Slot i Kongens Have til nedsat pris.

Ved fremvisning af gyldigt studiekort kan du nøjes med at betale 90 kroner for dit besøg (normalpris 140 kroner).

Læs mere her.

Hvor: Øster Voldgade 4A, 1350 København K

Folketeatret

Kom en tur i teatret, og se en forstilling på Folketeatret i Nørregade. Der er altid nye forstillinger på plakaten.

Som studerende kan du få gratis medlemskab af Mit Teater og opnå rabat på 40-50 kroner pr. billet.

Læs mere om rabatordningen her.

Hvor: Nørregade 39, 1165 København.

Foto: PR, Museum of Illusions

Museum of Illusions

Museum of Illusions er et oplevelsesunivers, der byder på forunderlige installationer med optiske illusioner.

Her kan du se frem til at opleve populære illusioner som Walk-in-kaleidoscope og Infinity-rummet.

Udstillingen består af 65 permanente installationer, der byder på minde- og fotoværdige oplevelser.

Som studerende sparer du 30 kr. på entrébilletten, og skal dermed kun af med 169 kr.

Læs mere og køb billet her.

Hvor: Frederiksberggade 24, 1459 København K

ENIGMA

ENIGMA er et moderne museum for post, tele og kommunikation.

Her kan du gå på opdagelse i kommunikationshistorien og udforske opfindelserne, der har ført til nutidens mange muligheder for at tale sammen – fra Postvæsnets begyndelse til internettet og satellitkommunikation.

Du bliver præsenteret for fire forskellige udstillings- og aktivitetsområder, der samlet skildrer den danske kommunikations- og mediehistorie fra postvæsnets oprettelse i 1624, over massekommunikation i lyde og billeder og til vor tids digitale virkeligheder.

Til studerende tilbyder ENIGMA en dagsbillet til 85 kr. (normalpris 140 kr.)

Studierabatten gælder for studerende op til 27 år og studiekort skal forevises i forbindelse med billetkøb.

Læs mere her.

Hvor: Øster Allé 3, 2100 København Ø

Park Bio

Park Bio på Østerbro tilbyder alle studerende at se film til nedsat pris efter kl. 17.

Ved fremvisning af gylfigt studiekort får du nemlig 10% rabat på din biografbillet.

Læs mere her.

Hvor: Østerbrogade 79, 2100 København Ø

Boulders

Om fredagen kan du tage studiekammeraterne under armen og få en fed fredag med klatring, kaffe, bar, musik, hygge og sjov aktivitet med sved på panden hos Boulders.

Hele dagen får alle studerende entré og skoleje for 100 kroner samt 25% rabat på alle kolde drikke ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Student Friday gælder hele dagen, så du kan som studerende svinge forbi når somt helst for en og ekstra billig svedig sesh!

Læs mere på hjemmesiden.

Hvor: Boulders kan findes flere steder i København. Se adresser her.

Pool Pub

På Pool Pub i Nordvest kan du som studerende spille gratis pool, shuffleboard og bordtennis søndag til torsdag indtil kl. 19.

Det kræver kun at du kan fremvise gyldigt studiekort.

Læs mere på Pool Pubs hjemmeside.

Hvor: Rentemestervej 67, 2400 København NV

Foto PR

Shotluckan

Shotluckan er stedet, hvor du kan få shots på en helt særlig måde.

Udover et bredt udvalg serveres de på en særlig fleste facon, som man næsten er nødt til at opleve.

Og som studerende får du 20% rabat hele aftenen.

Læs mere på hjemmesiden.

Hvor: Istedgade 36, 1650 København V

Hoppes Cocktailbar

Hos Hoppes Cocktailbar får studerende 15 % rabat på kortholders egne drikkevarer ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter.

Læs mere og se menuen her.

Hvor: Læderstræde 11A, 1201 København K

BAR50

Hvis du som studerende kommer forbi Danhostel Copenhagen City, skulle du næsten tage et smut forbi deres hyggelige bar, BAR50.

Her får du nemlig 10% på alt i baren ved fremvisning af et gyldigt studiekort.

Læs mere på hjemmesiden.

Hvor: H. C. Andersens Boulevard 50, 1553 København V

Studenterhuset

Som studerende i København, har du nok allerede hørt om Studenterhuset på Købmagergade.

Her mødes mange i deres studiegrupper og læser op til eksamen mens de nyder en kop kaffe og en sandwich fra caféen.

Som medlem af studenterhuset får du 25% rabat i caféen. Alt du skal gøre at at udfylde formularen på deres hjemmeside.

Hvor: Købmagergade 52, 1150 København K

KAFFE

Det kan hurtig løbe op, hvis man fortrækker en god kop kaffe to-go flere gange om ugen.

Så hvis der skal spares lidt kroner og øre på koffeinen, se da listen med steder som tilbyder studierabat.

Bastard Cafe

Her kan du også blive underholdt i timevis i selskab med dine venner, da der er brætspil til loftet hele vejen rundt i lokalet, og til fri afbenyttelse!

Men det er på kaffen, du kan spare de helt store mønter. Her får du i hverdagene mellem kl. 12 og 16 hele 50 procent rabat på kaffe og te.

Læs mere her.

Hvor: Rådhusstræde 13, 1466 København K.

Lagkagehuset

Der findes en del afdelinger af Lagkagehuset i København, så dermed er du næsten altid tæt på en kop kaffe med rabat.

Som studerende får du 20 procent rabat på varme drikke og iced drinks, ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Hvor: Find den Lagkagehuset der ligger nærmest dig her.

7-Eleven

Du cykler garanteret forbi en 7-Eleven et par gange i løbet af en dag.

Så når du alligevel kommer forbi, så hop ind og få rabat på din kaffe eller varme kakao.

Hvor: Find den 7-Eleven der ligger nærmest dig her.

SHOPPING

Indimellem trænger vi alle til at forkæle os selv med noget nyt.

Her er et par bud på, hvor du kan få studierabat, når du shopper i København.

Message

I Message gives der 10 procent studierabat i butikkerne.

Såfremt du er medlem af Message Fashion Insider kundeklub, samt er studerende og foreviser dit gyldige studiekort.

Rabatten gælder ikke på i forvejen nedsatte varer og gælder heller ikke online.

Læs mere på hjemmesiden.

Hvor: Find din nærmeste Message-butik her.

Profil Optik

Hvis behovet for briller pludselig opstår, så besøg Profil Optik.

Der kan du som studerende få 20 procent rabat på kontaktlinser, briller, solbriller, sportsbriller og meget andet.

Alt du skal gøre er at fremvise studiekort, når du betaler. (gælder ikke på profiloptik.dk)

Læs mere om rabatten her.

Hvor: Find din nærmeste Profil Optik her.

Urban Outfitters

I Urban Outfitters gives der 10 procent i studierabat ved fremvisning af gyldigt studiekort ved betaling i butikken.

Læs mere om rabatten her.

Hvor: Østergade 42B, 1100 København

Foto PR

SPORT OG TRÆNING

Når cykelturen til og fra studiet ikke giver nok sved på panden, men fitness-abonnementer også koster lidt. Hvad gør man så?

Jo, der har vi listet nogle rabatter til dig, der ønsker at være sporty, men samtidig vil spare lidt penge på de ekstra udgifter.

Sporting Health Club

Hos Sporting health club får studerende 100 kr. i rabat på deres medlemskab, som blandt andet indebærer fri fitness og holdtræning i alle centre samt mulighed for personlig træning.

Se de forskellige medlemskaber og priser her.

Hvor: Find din nærmeste Sporting health club her.

ARCA

Skal der være lidt mere fart på træningen og måske endda et ønske om et fælleskab i bedste holdånd?

Så kunne crossfit hos ARCA godt være en mulighed.

Studerende får nemlig 70 kr. rabat på medlemskab.

OBS: Ved online tilmelding, så køb et almindeligt medlemskab. Udfyld formularen på websitet, og når du kommer ned i centeret og viser dit studiekort, får du godskrevet de 70 kr.

Læs mere her.

Hvor: Du finder ARCA flere steder i København. Se adresser på hjemmesiden.

SATS

SATS tilbyder 20% rabat på medlemskaber for alle studerende ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Vær opmærksom på at rabatten skal fornyes hvert år, og at det er dit eget ansvar at levere et gyldigt studie-ID.

Læs mere om rabatten og se medlemskaber på hjemmesiden.

Hvor: Har forskellige adresser i København. Find dit nærmeste center her.

Sådan får du råd til din akutte tandbehandling

TANDLÆGER

Udskyder du din halvårlige tandlægetid på grund af, at budgettet ikke altid rækker til det?

Det kan være dyrt at gå til tandlægen, men tænderne er desværre noget, der skal tjekkes en gang imellem.

Derfor har vi et par bud på nogle tandlæger, der tilbyder studierabat.

Sehested Tandlægerne

Hos Sehested Tandlægerne kan du som studerende få 15 procent på alle frie ydelser.

Frie ydelser kan f.eks. være en rodbehandling, fyldning eller lokalbedøvelse.

Læs mere her.

Hvor: Smallegade 45 på Frederiksberg, Østergade 52 i Indre By og Strandvejen 32D på Østerbro

Plus 1 tandlægeklinik

Hos tandlæge Plus 1 tandlægeklinik tilbydes der ligeledes studierabat på frie ydelser – f.eks. bedøvelser, plastfyldninger, kroner og rodbehandlinger gennem hele din studietid.

Se alle priserne for studerende her.

Hvor: Find din nærmeste tandlæge hos Plus 1 her.

Tandlægerne Falkonercentret

Hos tandlægerne Falkonercentret tilbydes studerende 15 procent rabat på alle frie ydelser.

NB: Medbring og vis dit studiekort i receptionen.

Læs mere her.

Hvor: Falkoner Allé 36, 2000 Frederiksberg

Tandlægerne Classensgade

Tandlægerne Classensgade tilbyder også 15 procent rabat på alle frie ydelser til studerende.

Er man under 26 år vil undersøgelse og tandrensning også være til reduceret pris.

Læs mere her.

Hvor: Classensgade 17, st., 2100 København Ø

PR-foto

TRANSPORT

Endnu en udgift for unge studerende er transportposten.

Der er både udgifter til offentlig transport, cykelreparationer og taxa hjem fra byen.

Heldigvis er der lidt studierabat at hente.

Dantaxi

Nogle gange vil man bare gerne hjem. Men så kører metroen ikke på grund af sporarbejde, eller måske din cykel er punkteret, og bussen er forsinket?

Så er det godt, at Dantaxi har studierabat, når man skal fra A til B.

Dantaxi tilbyder alle studerende 10 procent rabat på alle ture bestilt via Dantaxi app’en, såfremt du er medlem af Studiz.

Hent Dantaxi appen her.

Swapfiets

Har du også fået stjålet din cykel et par gange eller to og er lidt træt af at bruge penge på en ny?

Så er det heldigt at Swapfiets hjælper de studerende lidt.

De giver nemlig en månedlig rabat på 20 kroner på et Swapfiets Original og Deluxe 7 medlemskab.

Læs mere her.

Hvor: Find din nærmeste Swapfiets-butik her.

TAKE A BREAK Spa Facebook

WELLNESS

Kunne du godt bruge lidt selvforkælelse, men rækker SU-budgettet ikke helt?

Så er der heldigvis hjælp at hente.

Take A Break Spa

Hos Take A Break Spa ønsker de at hjælpe studerende lidt, så derfor tilbyder de 10 procent rabat på alle behandlinger i hverdage kl. 10-14 (bemærk at behandlingen skal være afsluttet inden kl. 14).

Alt du skal gøre er at fremvise gyldigt studiekort.

Læs mere om studierabatten samt behandlinger og book tid her.

Hvor: Forhåbningsholms Allé 3, 1904 Frederiksberg

Massage Experterne

Som studerende tilbringer man ofte mange timer siddende foran computeren eller nedsænket i bøger under forelæsninger og lignende.

Det kan godt resultere i fysiske ubehag, og derfor tilbyder Massage Experterne 13 procent rapat på massage til studerende ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Læs mere her.

Hvor: Hostrups Have 62, 1954 Frederiksberg

Ezanza massage

Hos ezanza massage kan du få 20 procent rabat på alle behandlinger ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Behandlingen skal starte senest kl. 13.30 på en hverdag for at opnå rabatten.

Læs mere om rabatten her.

Hvor: Nørregade 22, 1165 København K og Store Kongensgade 3, 1264 København K

Arkivfoto

FRISØR

Trænger spidserne til at blive klippet, eller kunne du godt bruge en ny fade?

Så skal du tage forbi en af de frisører, der tilbyder rabat til studerende.

Le Coiffure

Hos Le Coiffure på Frederiksberg synes de ikke, det skal koste en bondegård at se godt ud.

Derfor tilbyder de klipning til en særlig pris for studerende.

Herreklip uden vask koster 229 kroner og dameklip koster 319 kroner.

Læs mere her.

Hvor: Falkonér Alle 44, 2000 Frederiksberg

Frisør Pii

Frisør Pii synes det er vigtig med plads til alle, og derfor tilbyder de også rabat til studerende.

Du får derfor 10% studierabat på alle hverdage mellem 10-14.

Læs mere her.

Hvor: Find din nærmeste Frisør Pii her.

NÅR STUDIET STARTER

Der kan være en del hårde udgifter i forbindelse med at starte studiet op, heriblandt en ny computer og bøgerne, men generelt også praktiske ting, der er ærgerlige at skulle bruge penge på.

studiz.dk (som også har en app) er der samlet en god oversigt over diverse brands og services, der gør det billigere for de studerende.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.