Nyt format: Stella Polaris indtager Frederiksberg Have – og flere andre parker

Lørdag d. 7. august 2021 sker det igen.
Her rykker Stella Polaris nemlig ind i Frederiksberg Have og flere andre steder og skaber årets chill-out-fest i et nyt og Corona-tilpasset format.
Der vil være fuldt festival-anlæg, barer, madboder og den sædvanlige gode Stella-vibe.

Nyt format
Stella Polaris vender i år tilbage til København, men det bliver ikke helt, som du kender det.
Epicenteret vil være Slotsplænen i Frederiksberg Have, men derudover afholdes der to satellit-events i Søndermarken og Grøndalsparken på Frederiksberg.
Samtidig med de tre events streames musikken på Mixcloud, Facebook, YouTube m.fl., så bliver det ligesom sidste år bliver muligt at afholde sin egen Stella Polaris DIY hjemme i sin have, i sit sommerhus eller på sin altan uanset, hvor man befinder sig på dagen.
Kun fantasien sætter grænser!
Der er plads til max 500 deltagere per lokation, og du kan tilmelde dig her.
Pt. er der udsolgt til Slotsplænen i Frederiksberg Have, men der er oprettet venteliste.
Sæt kæmpe kryds i kalenderen, og glæd dig til årets bedste chill-out festival, hvor Stella Polaris lover at sprede kærlighed og good-vibes ud over hele Danmark.