Stemmer fra Broen: Ny bypark bliver byens største udendørs værtshus og pissoir
“Ny grøn bypark til 12-15 millioner er unødvendig og vil skabe øget forurening.”
Sådan mener tekstforfatter og Amager-borger, Morten Holm-Nielsen om det kommende forsøg med at skabe en grøn udgave af Vesterbro Passage uden biler.
“Man får ikke en grønnere by af at flytte bilerne over på nabogaderne. Den planlagte bypark på Vesterbrogade er dyr symbolpolitik, og københavnerne kommer til at betale prisen i form af mere trængsel, mere forurening og mindre fremkommelighed,” siger han i denne udgave af MigogKbhs debatserie, Stemmer fra Broen.
Læs også: Vilde ændringer på Roskilde: 2 nye scener og ét stort comeback København har masser af grønne områder
På Rådhuset har de fået en ide. Den 200 meter lange strækning fra Rådhuspladsen til Hovedbanegården skal lukkes for biltrafik og forvandles til et nyt byrum. Men det nye byrum er unødvendigt og svarer til at hælde vand ud i Sortedamssøen.
Ørstedsparken ligger ca. 300 meter derfra, og København har derudover masser af grønne områder såsom Frederiksberg have, Fælledparken, Valbyparken, Christianshavns Vold, Superkilen, Grøndalsparken, Degnemosen, Nørrebroparken og Amager Fælled.
Tilsammen udgør de grønne områder 29 % af kommunens areal, og det står således velgørende klart, at københavnerne er ganske velforsynede med grønne områder.
Hvad siger tilhængerne af parken?
”København halter bagefter Berlin”. Det dovne automatsvar er relativt let at afvise. De to byer er nemlig vidt forskellige i forhold til geografi, tæthed og historie. Så København kan ikke bare gøre som de gør i Berlin.
”Frederiksberg Have og Søndermarken ligger jo i Frederiksberg kommune”, så det er snyd at tælle dem med. Statistisk er indvendingen korrekt. Men i forhold til adgang til grønne områder er den meningsløs. Københavnerne bliver jo ikke stoppet af Frederiksbergske kommunegrænsevagter, der forlanger at se ID.
”Der er ingen grønne områder, der hvor jeg bor”. Det er selvfølgelig ærgerligt. Men så må medlemmerne af SART (Skrøbelige Akademikeres Rablende Talerør) altså laste ladcyklen, spænde cykelhjelmen og køre hen til et grønt område fremfor at erklære området foran deres hoveddør for humanitært kriseområde. Alternativt kan de tage bus, tog og metro, sådan som de dagligt prædiker, at bilisterne bør gøre.
Trængslen og forureningen vil stige
Den nye bypark betyder, at de mere end 12.000 biler der dagligt kører på Vesterbrogade, nu skal køre ad f.eks. Tietgensgade.
Den er i forvejen tæt pakket, fordi der kun er én vejbane hver vej.
Derfor vil den ekstra trafik skabe øget trængsel, hvilket betyder øget forurening.
Men der er mere:
Det bliver nu langt sværere f.eks. for handicaptransporter at sætte passagerer af ved Tivoli og Hovedbanegården.
Og.
De nedlagte p-pladser vil gøre livet sværere for håndværkere der får opgaver i området. De kan som bekendt ikke have deres værktøj, en stige og en palle planker med i metroen.
Københavns største udendørs værtshus og pissoir
Med træer og blomster plantet i monstrøse sække og krukker, som vi ser det andre steder i byen, bruger kommunen tydeligvis ordet park i dets bredest tænkelige definition.
Og jeg kan kun vanskeligt se andet end, at parken bliver byens største udendørs værtshus og pissoir.
Intet er dog så skidt at det ikke er godt for noget.
For der er fast arbejde til de renovationsmedarbejdere, som skal opsamle affald, knust glas og væg-til-væg-opkast.
Tvivlsom øget biodiversitet
Påstanden om ”øget biodiversitet” skurrer desuden fælt i mine ører.
Uden at være fagmand forudser jeg, at byparkens gæster næppe vil blive velsignet med lærkers smukke sang eller fasaners muntre skræppen.
Og mellem træerne vil de nok også spejde forgæves efter lystigt hoppende harer og vimsende hjortekid.
Den realistiske vurdering af biodiversiteten er, at dyrelivet vil blive domineret af de velkendte rødøjede pølsebrødgnaskende duer – samt – selvfølgelig – en enorm flok berusede festaber.
Dyr og meningsløs symbolpolitik
Hvis du synes der er et mønster her, har du ret. For byparken og al dens potteplantepynt er endnu et eksempel på dyr symbolpolitik skrevet med grøn tusch.
Byparken fjerner ikke trængsel. Den flytter den ud af syne. Byparken mindsker ikke forurening. Den skubber den væk og øger den. Byparken skaber ikke ro. Den flytter larm.
Samtidig gør den hverdagen besværlig for tusinder af borgere, handicappede, håndværkere og trafikanter.
Og den er endnu et skrækeksempel på, at de ansvarlige politikere betragter hele landets hovedstad som deres private miljø-eksperimentarium og tumlerum.