Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Rykker ind hos nyt hotel: Stjernekok vender stærkt tilbage med ny restaurant

Af Mathilde Mågård Hansen
NH Collection Copenhagen. Foto PR
NH Collection Copenhagen. Foto PR

Du husker ham måske fra TV-programmet Masterchef, Kong Hans Kælder eller fra den meget omtalte gourmetrestaurant, Kokkeriet, hvor han var med til at skaffe en Michelinstjerne som den yngste danske kok nogensinde. 

Nu vender David Johansen endelig tilbage til restaurationsbranchen efter seks år fravær.

Det bliver hos det nyåbnede hotel, NH Collection Copenhagen, der ligger lige i vandkanten ved Knippelsbro på Christianshavn.

Livlig atmosfære

Den nye restaurant kommer til at gå under navnet Plates og åbner den 4. september.

Omdrejningspunktet i restauranten bliver delevenlig mad, og der vil også være en cocktail bar med både klassiske og innovative cocktails. 

”Jeg har altid haft en dyb kærlighed til madlavning og ønsker at dele min yndlingsmad med verden i egne lokaler. 

Jeg kan ikke vente med at åbne dørene til restauranten og byde gæsterne velkommen til en skøn spiseoplevelse med delemad i fokus,” udtaler David Johansen. 

 ”Selvom jeg mest har begået mig i Michelin verdenen, så har ukompliceret, velsmagende og delevenlig comfort food altid stået mit hjerte meget nær, og jeg glæder mig til at kunne dele min passion med vores gæster,” udtaler David Johansen. 

Ud over David Johansen som direktør og køkkenchef, har han også sin kone Line Johansen ved sin side i driften. 

Restauranten drives i et samarbejde med Michael Rønnebæk-Rørth og Plates Group, der har en søsterrestaurant i Esbjerg. 

Læs mere om den kommende Restaurant Plates på deres hjemmeside her.

Hvad: Restaurant Plates
Hvor: NH Collection Copenhagen, Strandgade 7, 1401 København K
Hvornår: Åbner d. 4. september

Del artikel

Andre læser også