ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Største handel nogensinde: Danmarks dyreste hus solgt for trecifret-millionbeløb 

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: Boliga.dk (Kortforsyningen/SDFE Skråfoto)
Foto: Boliga.dk (Kortforsyningen/SDFE Skråfoto)

2020 har vist sig som et vildt år på boligmarkedet; rekordmange boliger er solgt – priserne har trodset pandemi og nedlukning, og så er der netop gået en handel igennem, der er overgår alt hvad markedet hidtil har set.

En 825 kvadratmeter stor villa i liebhaverforstaden Vedbæk nord for København er nemlig blevet solgt – og her er der betalt et – uden at overdrive – svimlende beløb.

Nøglerne til villaen har nemlig skiftet bukselommer efter en handel til 150 millioner kroner.

Læs også På Strandvejen: Danmarks dyreste sommerhus på tvangsauktion

Danmarks dyreste hus nogensinde

Der er blevet sat en ny rekord på boligmarkedet.

Det skriver boligvisningssiden Boliga.dk på baggrund af handlens tinglysning, der lige er gået igennem.

Hushandlen er således den dyreste, der nogensinde er indgået på dansk jord – og det er ikke bare lige akkurat.

Hidtil var den dyrest solgte villa i Danmark nemlig Bella Vista på Hambros Alle i Hellerup, der i 2008 blev solgt for 75 millioner kroner.

Den nye handel slår således den gamle rekord med 100 procent: altså præcis 75 millioner kroner.

Diskret salg

Handlen er netop blevet tinglyst, og af denne fremgår det, at det er liebhavermæglerfirmaet Ivan Eltoft Nielsen, der står bag salget af villaen, der ikke var udbudt på det offentlige boligmarked.

Overfor Boliga.dk bekræfter Ivan Eltoft handlen, som han dog ikke har yderligere kommentarer til:

– Ja, jeg kan bekræfte, vi har solgt ejendommen. Ejendommen er solgt som et diskret salg via vores netværk.

Ifølge Boligas oplysninger fordeler huset sine mange kvadratmeter på 21 værelser, dertil kommer en kælder og et grundareal på mere end én hektar.

Adressen går helt ned til Øresund og har desuden sin egen tennisbane og et strandstykke.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også